It-løsning øger konkurrenceevne og forbedrer kundeservice hos fragtfirma
350 disponenter hos Danske Fragtmænd får dagligt beslutningsstøtte af forretningskritisk og intelligent logistiksystem, udviklet af Systematic.
Hos Danske Fragtmænd møder der cirka 350 disponenter ind på kontoret hver morgen. De er chaufførernes bagland og har til opgave at give chaufførerne de bedste forudsætninger for at få 56.000 forsendelser frem til deres leveringssted. Ruter igennem Danmark skal planlægges, forsendelser skal koordineres og dokumentation skal være i orden. Alle varer skal nå frem til det rette sted, på det rette tidspunkt og i den rette stand.
Mange forsendelser kræver tilstrækkeligt overblik
Tidligere har disponenterne foretaget al koordinering og bestilling via telefonsamtaler og e-mails, hvilket gjorde det udfordrende at opretholde et tilstrækkeligt overblik over alle de mange forsendelser, der dagligt skal leveres i hele Danmark. Denne udfordring hjalp Systematic med at overkomme ved at udarbejde en digital løsning, der kan skabe det overblik disponenterne efterlyser.
Et billede med stor betydning
Systematic udarbejdede et logistiksystem, der fungerer som samlingspunkt for al dokumentation og som samtidig viser et realtidsbillede af chaufførerne, så det er nemmere for disponenterne at planlægge og koordinere driften. Dette realtidsbillede sørger for, at disponenterne hele tiden kan følge med i hvor på vejene chaufførerne befinder sig og dermed også hvornår varerne bliver leveret. Hermed fungerer systemet som en hjælpende hånd til at sikre lettere arbejdsgange og bedre kundeservice.
Systemet i daglig brug
Via logistiksystemet modtager chaufførerne deres opgaver på deres PDA, hvor de scanner varer ved afhentning og overdragelse. Her kan de også tage billeder af eventuelt skadede varer og dermed altid dokumentere varens stand og lokation, hvilket sikrer gennemsigtighed og bedst mulig service for kunderne.
Vores logistiksystem har ikke blot formået at gøre hverdagen nemmere og mere overskuelig for disponenter såvel som chauffører, men også gjort Danske Fragtmænd mere konkurrencedygtige og omkostningseffektive.