to politibetjente fra det danske politi.

    Systematics it-løsning moderniserer danske patruljevogne

    Bifrost er en løsning, der understøtter politiets arbejde og sparer dem tid i kritiske situationer. Politiets operationelle behov supporteres via funktioner, der opereres fra en 10" touch skærm.

     

    Udfordring

    Dataterminalerne krævede, at brugeren håndterede mange seperate enheder.

     

    Løsning

    En løsning - Bifrost - der er i stand til at supportere de operationelle behov. Bifrost opereres fra en 10" touch skærm på bilens instrumentbræt.

     

    Udbytte

    En enklere og mere intuitiv løsning, der skaber et bedre arbejdsmiljø, understøtter politiets arbejde og sparer dem tid i kritiske situationer.

    Politimænd gør hver dag deres bedste for at skabe et trygt samfund, hvad enten det er fra patruljevognen eller kontoret. For at løse den opgave bedst muligt, har Systematic udviklet et system, Bifrost, der gør det simpelt og hurtigt for betjenten i patruljevognen at komme i kontakt med kollegaen på kontoret. Bifrost markerer en ny generation af køretøjsløsninger ved at forene de førhen mange enheder i én computer og benyttes i dag i ca. 450 patruljevogne.

    Vejen til tidsbesparelser og et bedre arbejdsmiljø

    Dataterminalerne i patruljevognene krævede tidligere at brugeren håndterede mange separate enheder i forhold til betjening af politiradio, udrykningsanlæg, video, GPS osv. Der var brug for en enklere og mere intuitiv løsning, der kunne skabe et bedre arbejdsmiljø. Derudover var det centralt, at systemet var skalerbart og dermed kunne følge udviklingen, så det hele tiden var i stand til at matche Rigspolitiets behov.

    10 tommers alt-i-én løsning

    Vores vision var at etablere et system, der var i stand til at supportere de operationelle behov. Bifrost inkluderer funktioner såsom GPS navigation, kontrol over lys/sirener, nummerpladegenkendelse, videooptagelse og afsendelse af opgaver/beskeder/styringspunkter, der alle understøtter politiets arbejde og sparer dem tid i kritiske situationer. Alle disse funktioner er integreret i brugerfladen og opereres fra en 10” touch skærm på bilens instrumentbræt. Bifrost optimerer endda selv i forhold til dag- og natbrug, mens man kører.

    Intuitivt system med minimal oplæring

    Bifrost blev gennemtestet i tæt samarbejde med brugerne og der blev lagt vægt på en simpel intuitiv brugeroplevelse, således at behovet for oplæring ville være minimalt. Systematic varetager levering, support, vedligeholdelse og videreudvikling af systemet og i kølvandet på patruljevognenes implementering af Bifrost har politiets motorcykler og civile patruljevogne også fået glæde af systemet.