Aarhus Universitetshospital

    Systematic udvikler Region Midtjyllands elektroniske patientjournal

     

    Systematic har designet, udviklet og implementeret Columna Clinical Information System, Region Midtjyllands elektroniske patientjournal.

     

    Udfordring

    • Antallet af ældre og kronisk syge borgere stiger
    • Der er mangel på sundhedspersonale
    • Der stilles krav til effektivitet og gennemsigtighed i hele patientforløbet
     

    Løsning

    • Alle patientinformationer samlet ét sted
    • Fleksibel, brugertilpasset og modulbaseret løsning
    • Komplet dataoverblik til understøttelse af beslutningsprocesser
    • Egnet til pc, tablets og smart phones
     

    Fordele

    • Effektivisering af kliniske arbejdsgang
    • Øget patientsikkerhed og reduceret risiko for fejl
    • Optimal datadrevet beslutningsstøtte

    Systematic har udviklet Region Midtjyllands elektroniske patientjournal Columna

    I forbindelse med Region Midtjyllands satsning på den elektroniske patientjournal har Systematic designet, udviklet og implementeret Columna Clinical Information System (CIS). Columna CIS består af seks moduler, som tilsammen danner en komplet, integreret klinisk arbejdsplads, der effektivt understøtter de sundhedsprofessionelles arbejde. Læger, sygeplejersker og sekretærer får med Systematic Columna CIS mulighed for at varetage langt størstedelen af deres kliniske, planlægningsmæssige og patientadministrative registreringer i én samlet løsning.

    Systematic har ud over EPJ-løsningen også leveret konsulentydelser vedr. projektledelse, organisationsanalyse, modellering, implementering, driftssupport og undervisning og har dermed fulgt kunden fra udvikling af løsningen til implementering og idriftsættelse. Sikkerheden i systemet er essentiel, idet der er tale om personfølsomme oplysninger, der skal kommunikeres til og fra mange forskellige it-systemer i regionen, og hvor uautoriseret adgang eller ændring af data kan få alvorlige konsekvenser for patienterne.

    Columna CIS er en regional løsning og er implementeret på alle regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Der er mere end 10.000 brugere på systemet med op til 500.000 registreringer pr. døgn.

    Mobil adgang sparer tid

    For at udvide klinikernes adgang til data, uanset hvor de befinder sig på hospitalet, har Systematic udviklet en mobil funktionalitet, så data kan tilgås fra smartphones, tablets, etc. Dette sparer tid, og den tid kan tilgodese patienterne.

    ”Den mobile patientjournal er et vigtigt skridt på vejen til at frigøre læger og sygeplejersker fra computeren på kontoret, så de i stedet kan være hos patienterne og samtidig have de vigtigste informationer lige ved hånden.

    Det er også med til at styrke den rettidige og hurtige behandling, der er særlig vigtig ved de akutte patienter, og giver dermed en endnu større patientsikkerhed,” siger Tommy Midtgaard Jensen, ledende overlæge på Akutafdelingen på Regionshospitalet Randers.

    TV 2 Østjylland bragte 8. november 2011 et indslag om Columna på mobile enheder. Se indslaget her.