Hvordan skaber vi det sammenhængende sundhedsvæsen?

Drømmen om det sammenhængende sundhedsvæsen, med enkel informationsudveksling på tværs af sundhedsfaglige systemer og faggrupper, er ikke længere en fjern fantasi. Tværtimod. Faktisk er både teknologi og digitalisering på plads. Det handler derimod om at sikre en fælles vision og tilgang.

Siden 1970’erne har Danmark været førende i beskedbaseret informationsudveksling i sundheds- og socialsektoren. Udvekslingen hviler på envejskommunikation, hvor afsender afgør, hvad modtager kan læse.

Det har blandt andet ført til gode løsninger som Sundhedsjournalen, www.sundhed.dk, der benyttes bredt i dag og giver borgere adgang til store dele af deres sundhedsdata.

Danmarks position som førende inden for informationsudveksling har spillet en afgørende rolle i vores evne til at opbygge en effektiv og moderne offentlig sundhedssektor, hvor borgeren er i fokus.

”Den eksisterende kommunikation er bygget op efter en tilgang, hvor afsender afgør, hvilken type information modtager får adgang til. Det fungerer fint i mange tilfælde, men når en læge, hjemmesygeplejerske eller specialist har brug for yderligere information om en patients forløb, eksempelvis observationer eller behandlingstiltag, er det ikke altid muligt,” fortæller Mikkel Harbo, Director, Business Development & Product Management ved Systematic.  

Tilgangen kan altså resultere i uhensigtsmæssige situationer og dyre beslutninger, som hverken tilgodeser borgeren eller samfundet.

Enkel adgang til data i realtid

Løsningen er at skabe det sammenhængende sundhedsvæsen. Forestillingen om det sammenhængende sundhedsvæsen bygger på et princip om enkel tilgang til data og information i realtid, hvor social- og sundhedsfagligt personale let kan tilgå relevant data om borgere og patienter, der er afgørende for en given vurdering eller behandling.

”Det sammenhængende sundhedsvæsen fordrer et paradigmeskifte i forhold til den eksisterende informationsudveksling. En mere brugervenlig og enkel adgang til en borgers sundhedsdata bør fremover sikres ved, at data fra alle sundhedsydere flettes sammen i den enkelte klinikers fagsystem. Ved at sikre en så enkel adgang til information, skaber vi større sammenhæng i et patient- og borgerforløb, og det understøtter ikke bare en mere effektiv behandling og bedre oplevelse for borgeren, det sikrer også hurtigere sagsbehandling i kommunerne, øget kvalitet og større samspil mellem både enkelte og forskellige faggrupper,” fortæller Mikkel Harbo og fortsætter:

Borgere og patienter i centrum

Informationsudvekslingen mellem sygehusvæsnet, de kommunale social- og sundhedsydelser og den privatpraktiserende læge er afgørende for gode og effektive behandlingsforløb, der sætter borgeren i centrum.

Hvis en patient eller borgers behov udvikler sig markant fra seneste informationsindmelding, kan det i værste fald resultere i uhensigtsmæssige behandlingsforløb og dyre ekstraregninger for samfundet. Simpelthen fordi de data, der skal til for at træffe den bedste beslutning, ikke er tilgængelig.

”Hvis eksempelvis en ældre patient udskrives efter en indlæggelse, hvor der er givet medicin med hjem, kan det være uklart om medicinen blev givet, da patienten blev udskrevet – eller om hjemmeplejen skal give den efterfølgende. Usikkerheden kan gøre, at hjemmeplejen skal kontakte sygehuset, og hvis patienten slet ikke får medicinen, kan det i sidste instans resultere i en genindlæggelse. Alt i alt et uhensigtsmæssigt forløb for både patient, personale og sygehusvæsnet,” fortæller Mikkel Harbo.

Ved at forene hospitalsansatte, læger, kommunale sundhedsfaglige og borgeren sikrer det sammenhængende sundhedsvæsen et bedre, billigere og mere effektivt forløb.

En ny tilgang til behandling

Der er altså åbenlyse fordele ved at sikre større sammenhæng på tværs ved at lette adgangen til flere informationer, men det gør ikke, at det er enkelt at implementere.

I Danmark opererer vi med et princip om ’lige sundhed for alle’. En grundidé, som sikrer fair og god behandling til alle danskere – uanset baggrund. Af den grund er det vanskeligt at introducere systemer, som skaber bedre forløb for udvalgte borgere og fagpersonale, hvis de ikke udrulles bredt fra start.

Isolerede løsninger vil nemlig gå på kompromis med en hjørnesten i den danske model og kræve en fundamental beslutning om at acceptere nuanceforskelle i den behandling, enkelte borgere modtager, indtil løsningerne kan rulles ud nationalt. Det betyder, at selvom de digitale løsninger faktisk ligger lige for, og danske systemleverandører principielt allerede nu kan udrulle et sammenhængende sundhedsvæsen, er det ikke muligt.

De enkeltstående IT-systemer, der kan sikre sammenhæng og styrke behandlingssystemet på tværs, eksisterer allerede, og hvis de implementeres stykvis, kan erfaringerne på sigt danne grundlag for nationale løsninger og indgå i helheden, i takt med at de bliver etableret.

Hvordan når vi i mål?

Det handler om at skabe et sammenhængende økosystem, som vokser og udvikles på tværs af brugere, borgere og leverandører – til gavn for hele samfundet. Med det fundament kan vi skabe løsninger, som imødekommer behovene hos den sundhedsfaglige på hospitalet, i kommunen, på plejecentret og i borgerens private hjem.

”Vi har alle brikkerne til puslespillet. Nu skal vi finde ud af, hvordan vi samler dem i fællesskab gennem åbne, transparente systemer, der understøtter alle dele af borgerens sundhedsrejse – og fagpersonalets daglige arbejde. Det kræver fremtidsparate og åbne løsninger, som leverandører kan bygge videre på uafhængigt af, hvem der oprindeligt har udviklet dem,” udtaler Mikkel Harbo.