Læge tilgår data

    juli 4, 2019

    58.000 danske EPJ-brugere åbner op for nye internationale muligheder

     

    Systematics elektroniske patientjournalsystem (EPJ) vil efter implementeringen i Region Nordjylland i 2021 blive anvendt af mere end 58.000 brugere i Danmark. Et godt grundfundamentet for en solid eksportsucces skriver Computerworld.

    I en artikel i Computerworld sættes der fokus på Systematics for nyligt underskrevne kontrakt med Region Nordjylland. En underskrift der sætter tankerne i gang om, hvad Systematics næste mål er.

    Det er ikke nyt for Systematic at eksportere sundhedsløsninger. Systematic leverer allerede IT-løsninger til fx Hospitalsflow og -logistik, hvor virksomheden har kunder i hele Norden samt i Skotland, Australien og New Zealand. Disse markeder kan ifølge Michael Holm i høj grad på sigt bruges som brohoved for de andre sundhedsløsninger, Systematic tilbyder. 

    "Man drømmer jo altid om, at det, man producerer, kan eksporteres", Michael Holm, Direktør, Systematic.

    En forudsætning for det videre arbejde er, at landene skal have en sundhedsmodel, der ligner den danske som eksempelvis hos de nordiske lande samt Holland, Skotland, Australien, New Zealand og Canada.

    Læs hele historien på Computerworld.dk