Klinikere der kigger på skærme med Columna Flow
  • Explore

september 27, 2023

13 af verdens bedste hospitaler bruger Systematics software

Det er ingen hemmelighed, at teknologi kan udrette vidundere, og verden over søger sundhedssektorer at opkvalificere sig digitalt. Listen over branchens bedste er nu offentliggjort, og Aarhus Universitetshospital, der i mange år har benyttet Systematics software, ligger som nummer tre i Europa.

Det amerikanske nyhedsmagasin Newsweek har sammen med statistikportalen Statista netop publiceret 2024-listen over de hospitaler i verden, der benytter mest avancerede teknologier. The World’s Best Smart Hospitals rangerer de førende 330 hospitaler inden for smartteknologier fra 28 forskellige lande. De væsentlige parametre, der ligger til grund for listen er brugen af kunstig intelligens, robotteknologi, telemedicin, virtual reality og datadreven informationsdeling.

I top-30 ligger Karolinska Universitetshospitalt, Aarhus Universitetshospital og Aalborg Universitetshospital, der sammen med 10 andre på listen, bruger Systematics software til at forbedre arbejdsgange og sikre en optimal patientoplevelse.

Innovation og digitalisering giver stærke sundhedssystemer

I Danmark præsenterede den såkaldte Robusthedskommission for nyligt 20 anbefalinger til, hvordan sundhedsvæsnet kan forandres og gøres mere robust. Målet var at ”sikre mere personale med mere tid til kerneopgaven”, og her spiller digitalisering en betydelig rolle

Selvom de dugfriske danske anbefalinger og Newsweeks undersøgelse er uafhængige af hinanden, vidner det om et globalt fokus på, hvordan man med teknologi og nytænkning kan skabe bedre sundhedssystemer og patientpleje for alle.

Det, der adskiller de førende hospitaler i Newsweeks undersøgelse, er netop deres evne til hele tiden at innovere og samtidig holde fokus på det vigtigste: at forbedre patientplejen.

Én af nøglerne til at sikre hospitalers præstige og et kontinuerligt fokus på velfærd er villigheden til at innovere og udvikle på digitale løsninger. Den ældre generation vokser, og den arbejdsdygtige falder - uden digital forandringsvillighed, står sundhedssektoren til et kollaps.

Med en rangering som nummer 15 på verdensplan og nummer tre i Europa syner det, at Aarhus Universitetshospital (AUH) har tag i noget godt.

”AUH og Region Midtjylland har i mange år prioriteret og arbejdet aktivt med at udvikle digitale løsninger, hvor vi blandt andet indsamler og bruger data til at lette arbejdsgange for vores medarbejdere og øge kvaliteten af den behandling, vi tilbyder vores patienter,” siger konstitueret hospitalsdirektør Thomas Balle Kristensen i en pressemeddelelse fra Aarhus Universitetshospital.

Aarhus Universitetshospital har længe bidraget aktivt til udviklingen af Systematics elektroniske patientjournalsystem (EPJ-system), Columna CIS, der danner platformen for MidtEPJ og for EPJ-systemerne i Region Syddanmark og Region Nordjylland.

Databaseret sammenligning over hele verden

2024-listen repræsenterer data fra i alt 28 lande. Målet med undersøgelsen er at give en databaseret sammenligning af hospitalets omdømme og resultater på tværs af landegrænser.

De hospitaler på listen, der bruger Systematics løsninger, er:

  • Nr. 10: Karolinska Universitetssjukhuset, Sverige
  • Nr. 15: Aarhus Universitetshospital, Danmark
  • Nr. 27: Aalborg Universitetshospital, Danmark
  • Nr. 40: Oslo Universitetssykehus, Norge
  • Nr. 113: UMC Utrecht, Holland
  • Nr. 123: Rigshospitalet København, Danmark
  • Nr. 148: Tampere University Hospital, Finland
  • Nr. 239 Päijänne Tavastia Central Hospital, Finland
  • Nr. 222: Odense Universitetshospital, Danmark
  • Nr. 231: Herlev Hospital, Danmark
  • Nr. 260 Bispebjerg Hospital, Danmark
  • Nr. 316: Gentofte Hospital, Danmark
  • Nr. 319: Hvidovre Hospital