Kvindelig patient gennemgår medicinsk papirarbejde og bruger mobiltelefon mens hun sidder på hospitalsgang
  • Sundhedstrends
  • Kontakt os
  • Vores løsninger

september 6, 2022

Det er 2030: Hvordan ser sundhedssektoren ud?

Det, der kommer til at få størst betydning for sundhedssektoren i fremtiden, er den aldrende befolkning. I 2030 vil den såkaldte babyboomer-generation alle være 65 år eller derover. Denne demografiske udvikling har allerede sat den eksisterende infrastruktur i sundhedssektoren under pres, og det pres vil blive fastholdt. Samtidig er de efterfølgende generationer mindre, hvilket betyder, at der er færre mennesker i den arbejdsdygtige alder til at tage sig af de ældre.

En fremtid præget af fem vigtige tendenser

Når lederne i sundhedssektoren kigger fremad, bør deres mål være at transformere og omdefinere borgernes opfattelse af behandlingsspektret for at løse de udfordringer, ubalancen mellem ældre og personer i den arbejdsdygtige alder skaber.

For at sikre, at den aldrende befolkning – og befolkningen som helhed – fortsat kan nyde godt af effektive sundhedsydelser til en overkommelig pris, skal lederne i sundhedssektoren skabe en fremtidsvision, hvor størstedelen af behandlingerne flyttes fra hospitalet til hjemmet, og hvor borgerne tager et mere aktivt ansvar for deres egne behandlingsbehov.

Mikkel Harbo, direktør for Product Management hos Systematic, giver sit bud på en fremtid, som er præget af fem vigtige tendenser, der definerer den måde, vi tackler udfordringerne inden for sundhedssektoren på. Vejen frem er klar: nye teknologier og øget digitalisering.

Sundhedstrends

  • 1. Telemedicin og patienttomt hospital
  • 2. Datacentreret behandling
  • 3. Fra intuition til præcision
  • 4. Nye typer af sundhedsfaciliteter
  • 5. Borgercentreret sundhed og social trivsel

1. Telemedicin og patienttomt hospital

COVID 19-pandemien gjorde både sundhedssektoren og patienterne yderst bevidste om fordelene ved telemedicin. Siden 2020 er patienter og sundhedsudbydere i stigende grad begyndt at bruge nye teknologier, som muliggør digital konsultation og opfølgning.

Udviklingen forventes at fortsætte, og investeringen i telemedicin forventes at blive firedoblet inden 2025. Stadig flere sundhedsudbydere og patienter får øjnene op for de potentielle fordele ved digital overvågning og diagnosticering, og teknologierne er nu så gode, at de kan matche de praktiske fordele ved behandling i hjemmet.

I fremtiden vil en bedre infrastruktur og bedre teknologier inden for telemedicin give patienterne frihed til at blive i hjemmet under rutinemæssig overvågning og behandling. Det bringer os tættere på målet om et 'hospital med få patienter', dvs. et hospital, hvor ressourcer og sengepladser er reserveret til de mest behandlingskrævende patienter.

2. Datacentreret behandling

"Med tiden vil sundhedssektoren bliver stadig mere datacentreret, så vi kan måle stadig flere ting. Vi skal blive bedre til at bruge disse data til behandling og koordinering."

Vi oplever en eksponentiel stigning i mængden af data fra laboratorieteknologi, medicinsk udstyr og vidensbaserede kilder. Jo mere data sundhedsudbydere har, jo bedre er de i stand til at identificere en patients individuelle behov og skræddersy behandlingen for at sikre den bedst mulige pleje og det bedst mulige resultat.

Men med denne eksplosion af data følger den enorme udfordring med at sortere i oplysningerne. I dag bruger nogle læger næsten en tredjedel af deres tid foran en computer i stedet for sammen med patienterne, fordi dette arbejde er så tidskrævende.

Nye softwareprogrammer gør det lettere for lægerne at sortere i den enorme mængde af data ved at bruge vidensgrafer og maskinlæring til at fremhæve de vigtigste data. Den datacentrede behandling vil gøre det lettere at fremme en mere åben udveksling af information og et øget samarbejde på tværs af alle sektorer.

3. Fra intuition til præcision

Gennem forskning opnår vi hele tiden en bedre forståelse af lægevidenskaben. I takt med at vores forståelse af de enkelte sygdomme gradvis øges, så vil vores evne til både at diagnosticere og behandle også blive bedre.

Efterhånden som der sker fremskridt inden for lægevidenskaben og udstyrsteknologierne, bevæger diagnostik og behandling sig fra at være intuitionsbaseret til at være præcisionsbaseret. Der kommer formentligt et tidspunkt, hvor computeralgoritmer – i langt højere grad – styrer den medicinske behandling.

Genomsekventering har for eksempel gjort det muligt for læger at identificere sygdomme meget præcist. Efterhånden som denne teknologi bliver mere omkostningseffektiv, kan behandlingen af visse sygdomme skræddersys til den enkeltes behov i stedet for at følge de generelle retningslinjer, som er baseret på en overordnet forståelse af sygdommen.

Den præcisionsbaserede behandling reducerer kompleksiteten i behandlingen af de pågældende sygdomme og muliggør nemmere og billigere behandling på alle typer af behandlingssteder.

4. Nye typer af sundhedsfaciliteter

"Sundhedskiosker er fremtiden. De praktiserende læger er voldsomt overbebyrdede, men der er mange opgaver, som kan flyttes til apoteker og andre patientnære behandlingssteder. Som samfund bør vi forsøge at flytte tilbuddene til behandlingssteder med lavere omkostninger."

Efterhånden som nye måder at behandle gængse kroniske sygdomme på kommer til og bliver både mindre komplekse og regelbaserede, kan der opstå nye og billigere typer af behandlingssteder for disse sygdomme. Behandling af alt andet end de mest alvorlig tilfælde flytter væk fra hospitalerne og de praktiserende læger og ind i nye typer af specialiserede sundhedsfaciliteter.

Et nutidigt eksempel på, hvad fremtiden kan bringe inden for dette område, finder vi inden for øjensundhed. For nogle årtier siden skulle patienterne besøge en øjenlæge på et hospital, hver gang de skulle have foretaget en synsprøve. I dag kan patienterne gå til en lokal optiker eller måske endda et supermarked for at få dækket deres daglige behov inden for øjensundhed. Den model, der benyttes inden for øjensundhed, kan overføres til behandling af andre kroniske lidelser. I stedet for at tage på hospitalet for at få behandling kan patienterne besøge et behandlingssted, der er specialiseret i en bestemt gruppe af lidelser.

De målinger, der foretages i disse sundhedskiosker, kan deles på tværs af alle sektorer – fra læger og sygeplejersker til behandlere og socialrådgivere – og fjernovervåges fra en kommandocentral. Sundhedskioskerne understøtter en åben dataudveksling, letter behandlingsbyrden i hele behandlingsspektret og fremmer i sidste ende en mere samarbejdsorienteret tilgang til behandling, samtidig med at de flytter behandlingsbyrden fra hospitalerne til mere omkostningseffektive behandlingssteder.

5. Borgercentreret sundhed og social trivsel

"Den dominerede årsag til, at nogle mennesker lever længere, er ikke deres vægt, rygevaner eller lignende – det er faktisk evnen til at skabe et socialt netværk."

Selvom det kan se ud, som om skiftet fra behandling på et hospital eller et plejehjem til behandling i eget hjem er omkostningsdrevet, anses det for at have en direkte gavnlig effekt på patientens overordnede mentale trivsel. Forskere har fundet en direkte sammenhæng mellem livskvalitet og socialt samvær. Mennesker, som engagerer sig aktivt i deres lokalsamfund og har mulighed for at være sammen med venner og familie, lever generelt længere.

Kommunerne bør i fremtiden stræbe efter at sikre, at borgerne og deres nære sociale relationer spiller en mere aktiv rolle, når det gælder borgernes egen sundhed, understøttet af nyt udstyr, der kan bruges i hjemmet. Ved at give borgerne mulighed for selv at foretage og indrapportere målinger gør vi det lettere for dem at blive gamle i eget hjem. Borgerne bliver på den måde tilskyndet til at tage et større ansvar for deres egen sundhed.

Skal vi tale om fremtidens sundhedsvæsen?

Vi står altid klar til at diskutere nye teknologier eller digitale tilgange inden for sundhedsområdet. Du er mere end velkommen til at tage fat i os eller booke en demo til en af vores digitale sundhedsløsninger.

Skriv en mail til [email protected] eller ring til os på +45 8943 2000.