pige og lærer giver high five

    Nominerede til Joy of Reading award 2019

    De nominerede til Joy of Reading prisen 2019 er:

    • African Storybook, Sydafrika
    • Australian Reading Hour, Australien
    • EDU'KENYA, Kenya
    • Nal'ibali Reading for Enjoyment Campaign, Sydafrika
    • OSU Children's Library Fund, Ghana
    • The Travelling Reading Sofa, Tyskland

    African Storybook, Sydafrika

    farven rød Lær mere her

    Bøger skal være til alle

    Sammen med lokale undervisere stiller projektet billedbøger og undervisningsmateriale til rådighed for socialt og økonomisk udsatte børn. Materialerne udgives på forskellige afrikanske sprog og kan alle downloades fra African Storybook’s hjemmeside. Formålet er at styrke børnenes læse- og skrivefærdigheder, inspirere dem til at bruge fantasien og øge glæden ved at læse.

    Australian Reading Hour, Australien

    farven rød

    Læseevents i Autraliens outback

    Ud fra tanken om, at gode læse- og skrivefærdigheder øger livskvaliteten, arbejder projektet for at øge skrive- og læsefærdigheder hos befolkningen. Gennem kampagner og forfatter- og bogarrangementer, som når helt ud til Australiens afsidesliggende lokalsamfund hjælper projektet både voksne og børn med at opdage eller genfinde glæden ved at læse.

    EDU'KENYA, Kenya

    farven rød Læs mere her

    Mobilt bibliotek gør bøger tilgængelige

    EDU’KENYA’s mobile bibliotek gør et stort udvalg af bøger tilgængeligt for socialt udsatte skolebørn. Projektet modtager romaner, noveller og eventyrbøger fra private og fra europæiske skoler fx Frankrig og England, og sørger for, at bøgerne leveres til skoler i Kenya. Her kan børnene selv vælge, hvilke bøger de ønsker at læse. Det er med til at øge læselysten til hverdag og forbedrer herigennem læsekulturen blandt børn og unge.

    Nal'ibali Reading for Enjoyment Campaign, Sydafrika

    farven rød Læs mere her

    Bøger skal være en del af hverdagen

    Projektet styrker børn og unges læse- og skrivefærdigheder ved at sætte fokus på læsekulturen i hjemmet og i samfundet. Gennem mentorordninger og læsearrangementer fx bogklubber skaber Nal’ibali opmærksomhed på vigtigheden af at have gode læse- og skrivefærdigheder. Projektet understøtter voksnes indflydelse på børn og unge for at gøre læsning og fortælling til en naturlig del af deres hverdag.

    OSU Children's Library Fund, Ghana

    farven rød Læs mere her

    Børnevenlige bøger til lokalsamfund

    Begyndte i 1990 med ugentlige højtlæsningsarrangementer for seks børn. I dag har projektet bygget og etableret otte biblioteker i Ghana, som giver befolkningen i lokalsamfundene adgang til bøger i hverdagen. Derudover promoverer projektet lokale aktiviteter med teater, kunst, computerbrug og forskellige workshops, hvor dedikerede bibliotekarer giver børn mulighed for at lære og fordybe sig i trygge rammer.

    The Travelling Reading Sofa, Tyskland

    farven rød Læs mere her

    Offentlige højtlæsninger

    En sofa, en bedstemorlampe og en kasse med bøger rejser rundt i Bremen for at appellere til glæden ved at læse, når mennesker samles til højtlæsning af eventyr. Immigrerede og indfødte borgere i Bremen mødes i The Travelling Reading sofa for at lytte til internationale, højtelskede eventyr, oversat til forskellige modersmål.