"Der er en voksende bevidsthed om betydningen af læsning"

Et flot, idealistisk mål, lyder det fra adjunkt Jesper Bremholm, der forsker i læsning og læseundervisning ved Aarhus Universitet.

”Livslang læring til alle er noget alle lande og uddannelsessystemer bør stræbe efter. Man kunne næsten sige, det burde stå hen over enhver skoledør eller port, for livslang læring er jo netop det formål, enhver uddannelsesinstitution er sat til at skabe grundlag for,” påpeger Jesper Bremholm.

Og netop FN har en del af æren bag, at der de seneste 20-30 år har været en stigende opmærksomhed om betydningen af uddannelse, tilføjer Jesper Bremholm.

”FN har sammen med en række andre organisationer og initiativer været med til at skabe en stigende forståelse for, hvilken positiv betydning, uddannelse har for et samfund, og vi har for eksempel set, at mange flere piger i dag kommer i skole sammenlignet med tidligere. ”

Der er samtidig stadig lande, der har svært ved at løfte området, erkender Jesper Bremholm, men generelt er uddannelsessystemer blevet centrum for stor bevågenhed, som der bruges mange ressourcer på at sikre fungerer optimalt. Blandt andre OECD og PISA undersøgelser er blevet redskaber til at evaluere for eksempel elevers færdigheder i matematik og læsning. Sidstnævnte en kompetence, som generelt har stor betydning for, hvordan man klarer sig i uddannelsesforløbet:

”I et moderne samfund er der ikke mange uddannelser eller jobs, der kan bestrides uden, at man har en vis grad af læsekompetencer. Selvom teknologien kan hjælpe med for eksempel at læse tekst højt, eller budskaber kan animeres i stedet for at skrives, er der ikke noget, der tyder på, at vores samfund bliver mindre skriftbåret, end det tidligere har været,” siger Jesper Bremholm.

Lande som Finland, Singapore og Canada er blandt de lande, som klarer sig bedst i PISA undersøgelser – men hvorfor lige netop disse landes 15-årige klarer sig godt i PISAs læsetests, er svært at svare entydigt på, påpeger Jesper Bremholm.

”Men undersøgelserne viser, at de lande, der klarer sig særligt godt, har et uddannelsessystem, hvor de formår både at gøre de svageste elever bedre, og samtidig også formår at løfte de dygtigste elever.”

Sidst, bør man dog ikke glemme, at selvom en elev ikke klarer sig godt i læsetests i skolen, betyder det ikke nødvendigvis, at vedkommende ikke senere kan klare sig i uddannelsessystemet og på jobmarkedet, afslutter Jesper Bremholm:

”Ligesom ved så meget andet bliver vi mennesker gode til det, vi bruger tid på og interesserer sig for. Derfor er der også unge, der måske som børn ikke brød sig om at gå i skole – men når de så siden hen får interesse for en bestemt uddannelse, kan læringskurven stige markant. Så selvom den unge som barn ikke fandt den store glæde ved at læse, kan læselysten opstå senere i livet.”