Kungsbacka

    december 20, 2022

    Fælles bibliotekssystem sætter fokus på skolebibliotekerne i Kungsbacka 

    I Kungsbacka kommune i Sverige bruger alle folkeskoler nu bibliotekssystemet Cicero. Mere end 7.000 elever har adgang til Cicero. 

    Så hvad fik Kungsbacka til at investere i Cicero? Under indkøbet vægtede kommunen udvidet funktionalitet indenfor statistik, selvlån og tilgængelig support højt. Det var vigtigt at få et stabilt system med høj brugervenlighed for både elever og ansatte. Valget faldt derfor på Cicero – en biblioteksløsning, der er udviklet og testet i samarbejde med både skole- og folkebiblioteker. 

    Udover de 18 skolebiblioteker har Kungsbacka også oprettet et centralt arkiv, en fælles ressource, som blandt andet kan benyttes til flersproget litteratur. Depotet er placeret ved Flersproget Læring - Modersmålsenheden, og lageret udvides nu til at omfatte et fælles udvalg af bøger, som alle skoler kan låne. Dette bliver en fantastisk ressource, som vil øge udbuddet af flersproget litteratur betydeligt, samtidig med at indkøbsbyrden mindskes for den enkelte bibliotekar. 

    Det bringer mange fordele med sig, at alle skoler har et fælles bibliotekssystem. Derfor har kommunen sat fokus på skolebibliotekerne, og det har åbnet op for nye samarbejder og muligheder for, at skolebibliotekarer kan støtte hinanden. 

    Skolebibliotekarer kan nu tilgå en side om Cicero på kommunens intranet, hvor de kan se manualer, videoguides m.m. om, hvordan systemet bruges. Derudover deler bibliotekarerne nyheder i en Teams-gruppe, hvor der er rig mulighed for at sparre med hinanden. 

    “Det er en aktiv kanal, hvor kollegerne hjælper hinanden. Her har jeg også mulighed for at svare på spørgsmål direkte i chatten,” siger Jessica Nordlund, systemadministrator for Cicero i Kungsbacka. 

    Jessica har taget aktiv del i indførelsen af ​​Cicero på alle skolebiblioteker i kommunen. Nu arbejder hun som "first line supporter" med fokus på at hjælpe alle nye skolebibliotekarer godt i gang med Cicero. 

    Jessica sørger blandt andet for oprettelse af reservationer mellem filialerne.  Cicero Surf fremstår som et ikon med direkte login på alle elev- og personalecomputere. Dette har gjort det muligt at reservere på en helt ny måde. Jessica udvikler nu procedurer for forsendelse af bøger mellem skoler ved hjælp af kommunens interne postvæsen. 

    ”På Tingbergsskolan vises Cicero Surf altid på en storskærm i skolebiblioteket. Nu kan alle elever selv søge efter bøger og finde nye favoritter, hvilket er et stort plus for elevernes læselyst, da de også lærer, hvordan kataloger er opbygget”, afslutter Jessica.