Henrik Sommer, Defence Domain Advisor hos Systematic, og Hans Jørgen Bohlbro, Vice President for product management

december 14, 2022

Hurtigere og bedre beslutninger med intelligent software

I moderne militære operationer kan det give en afgørende strategisk at have adgang til relevant og troværdigt data. Magasinet Honnør afdækker, hvordan Systematics forsvarssoftware støtter soldaternes beslutningsprocesser under krævende kår ved at facilitere kommunikation og forvandle data fra slagmarken til brugbar viden.

I en artikel i Magasinet Honnør forklarer Henrik Sommer, Defence Domain Advisor hos Systematic, og Hans Jørgen Bohlbro, Vice President for product management, hvordan Systematics forsvarssoftware, SitaWare, fremmer vidensdeling og forbedrer beslutningsprocesserne på den moderne slagmark.

SitaWare-suiten består af tre kerneprodukter: SitaWare Edge til den enkelte fodsoldat, SitaWare Frontline til kampledelse med køretøjer og SitaWare Headquarters til strategisk command and control. Tilsammen gør de tre softwareløsninger det muligt at udveksle informationer fra de enkelte soldater til brigadegeneralen.

Det nyeste medlem af SitaWare-familien er SitaWare Insight; et datadrevet værktøj, som supplerer SitaWare Headquarters og understøtter beslutningstagen. Ved brug af kunstig intelligens kan SitaWare Insight integrere store mænger rå data fra droner, radarer og video i værdifulde efterretningsrapporter. Eksempelvis indeholder en droneovervågning sandsynligvis kun fem sekunders vigtig information, såsom en potentiel fjendes lokation. Kunstigt intelligente værktøjer kan da spotte og rapportere uregelmæssigheden i landskabet. Ud fra den information kan det militære mandskab reagere på trusler hurtigere end nogensinde før.

Kombinerer man en fuldendt kommunikationslinje med solide data, har hærføreren således gode forudsætninger for at træffe de rette beslutninger på det rette tidspunkt. Som Sommer konkluderer i artiklen:

”Krigens natur er styret af de samme parametre som altid: Tid, rum og enheder. Men tid er blevet mere væsentlig. Hvis fjenden er hurtigere end dig, er det dig, der taber. Den, der er hurtigst til at få information om fjenden og derfor hurtigere kan tage beslutninger, har større chancer for at vinde.”

Læs artiklen i sin fulde længde på Forsvarets hjemmeside.

Seneste nyheder

Vi vil så gerne holde dig opdateret med, hvad vi laver. Du finder alle vores seneste nyheder her.