Misforståelser i en tydelighedskultur

I et nyt forskningsprojekt undersøger antropolog Kasper Pape Helligsøe de sociale og kulturelle forhold i Systematic og den professionelle håndboldklub Bjerringbro-Silkeborg (BSH). Hensigten er at generere ny viden om, hvordan organisationer fastholder og udvikler teamkultur, der fremmer præstationer på et højt niveau. I dette blogpost funderer han over, om den tydelighed og opmærksomhed på detaljer, han har observeret i BSH, kan inspirere teams i Systematic.

Jeg havde ventet spændt på min første dag på feltarbejde. Dette var kulminationen på tre måneders gennemlæsning af støvede akademiske bøger og bekymringer for, om projektet var skarpt nok – om jeg var. Seks måneder tidligere, da jeg første gang hørte om det ph.d. projekt, der senere skulle blive mit ph.d. projekt, undrede jeg mig over den besynderlige ide om at sammenligne en professionel håndboldklub med en international software virksomhed. Hvad i alverden kunne der komme ud af det? For at være helt ærlig, så kæmper jeg stadig lidt med det spørgsmål på mine knap så selvsikre dage. Når folk spørger, forklarer jeg typisk, at mine indsigter fra håndboldklubben vil kaste nyt lys over måden, hvorpå ledere og ansatte hos Systematic arbejder med præstation, ledelse og teamkultur. Og det tror jeg virkelig, at de vil! Men som med al forskning, der ikke er udført endnu, er det noget kun tiden kan vise.

Håndboldspillere er sjældent i tvivl om deres roller

Det var med lige dele forventningsfuldhed og ængstelse, at jeg ankom til håndboldhallen den første dag i mit feltarbejde. Mine håndflader var svedige og mit åndedræt hurtigt, da jeg introducerede mig selv og mit projekt for trænere og spillere. Nogle så fraværende ud, andre forvirrede, og et par stykker oprigtigt interesserede. Af gode grunde kunne jeg ikke deltage i selve håndboldtræningen, så jeg brugte det meste af dagen på at småsnakke med spillerne i pauserne mellem de intense øvelser. Efter træningen ville cheftræneren, Peter Bredsdorff, tale med mig. Han virkede seriøs.

”Du kan ikke gå og småsnakke med spillerne under træningen,” sagde han. ”Det kan du simpelthen ikke! Jeg ved, at du er nysgerrig og vil have data til dit projekt – men spillerne skal være 100 procent fokuseret på træningen. Du må ikke tage det som en kritik. Det er bare vigtigt at forstå, at det her ikke er sjov og ballade. Det er ikke en hyggesport. Vi lever faktisk af at vinde håndboldkampe!”

Jeg nikkede forstående, men følte mig lidt som et barn, der havde fået skæld-ud på første skoledag, og jeg forbandede mig selv over at have misforstået min rolle.

Jeg fandt dog hurtigt en balance mellem at være aktivt tilstede og forblive i baggrunden. Antropologisk feltarbejde handler i høj grad om at opbygge relationer, og da jeg først lærte spillerne at kende, var der rig mulighed for at tale med dem både før og efter træninger, møder og kampe. En af de første ting, jeg observerede i Bjerringbro-Silkeborg, var den høje grad af tydelighed, som præger langt de fleste aktiviteter i og omkring holdet.

Spillerne virker sjældent til at være i tvivl om deres roller, opgaver eller kvaliteten af deres arbejde. Det er der flere årsager til. En af årsagerne er måden, hvorpå deres arbejde på træningsbanen er struktureret. Tiden der går fra spillerne får en opgave, udfører den og modtager feedback er ekstremt begrænset. Det hele sker inden for ganske få minutter, hvilket betyder at enhver misforståelse omkring en given opgave øjeblikkeligt kommer frem i lyset. Hvis en spiller misforstår en opgave og for eksempel placerer sig forkert på banen, vil træneren se fejlen med det samme og fluks rette op på misforståelsen.

På en måde var det også det, der skete på min første dag af feltarbejdet. Jeg misforstod min rolle og grad af involvering under træningen. Peter gjorde mig opmærksom på det med det samme, og vi fik rettet op på misforståelsen. Han ventede ikke en dag eller en uge, og han siger altid tingene ligeud. Det er en af de ting, som bidrager til, hvad man kunne kalde en ”tydelighedskultur” hos Bjerringbro-Silkeborg.

"Intet er ligegyldigt"

Et centralt element i denne tydelighedskultur er det massive fokus på detaljer, som jeg observerede ved adskillige lejligheder i min første tid i håndboldklubben. For at give jer et indtryk af tankegangen, vil jeg fortælle historien om det aflange bord i holdets nye omklædningsrum. Spillerne havde fastgjort bordet til en væg i det aflange rum, men i dagene efter, at det var blevet hængt op, var de alligevel ikke helt tilfredse med det. En spiller foreslog at slibe kanterne på bordet ned, og gøre dem runde og bløde fremfor skarpe og kantede. Peter erklærede sig enig. Spilleren medbragte kort tid efter noget værktøj og sleb kanterne ned. Jeg spurgte Peter, hvorfor det gjorde en forskel om kanterne var runde eller skarpe. Hvorfor overhovedet bruge tid på noget, der virker lidt ligegyldigt?

Mon denne tilgang kunne inspirere teams i Systematic? Når alt kommer til alt, er omstændighederne jo helt forskellige. Niveauet af kompleksitet og tid tilgængeligt gør det umuligt at granske alle detaljer så minutiøst, som de gør det i BSH. Men hvad hvis man kun granskede detaljerne i udvalgte aspekter af et teams arbejde? De aspekter og udfordringer som teamet ved, at de kæmper med. Kan teams i Systematic anvende indsigterne fra håndboldklubben til at reflektere over deres egen praksis – deres niveau af tydelighed og opmærksomhed på detaljer? Det vil jeg prøve at finde ud af.