Systematic indgår syvårig rammeaftale med Bundeswehr
Som en del af Tysklands digitale transformation af forsvaret har Bundeswehr indgået en syv-årig rammeaftale med den danske softwarevirksomhed Systematic.
Den netop underskrevne vedligeholdelsesaftale skal sikre, at Bundeswehrs kommando-kontrolsystem, SitaWare, der er udviklet af Systematic, hele tiden er opdateret med de nyeste tilføjelser efterhånden som software-suiten udbygges med ny funktionalitet.
Tysklands forsvar anvender allerede Systematics SitaWare Headquarters, SitaWare Fronline og IRIS.
"Bundeswehr er stærkt engageret i den igangværende digitalisering, og SitaWare Headquarters og Frontline er allerede tilgængelig for et stort antal brugere i det tyske forsvar. Derfor er vi også virkelig glade for denne aftale, som cementerer styrken i vores partnerskab med Bundeswehr. Det betyder, at vi kan fortsætte vores store engagement i Tysklands væbnede styrkers fremtid,” siger Sven Trusch, Managing Director for Systematic i Tyskland.
En stor fordel ved aftalen er, at den giver Bundeswehr mulighed for at påvirke Systematics fremtidige udviklingsplan for SitaWare-suiten, idet tyskernes indsigt, ønsker og feedback kommer til at spille en afgørende rolle i udviklingen af produkterne. Derudover får samarbejdet indvirkning på øvrige SitaWare-kunder, som tæller mere end 50 nationer heraf 15 medlemmer af NATO-alliancen.
Bundeswehrs aktive involvering er med til at sikre, at SitaWare-suiten fortsat udvikles med fokus på de operationelle behov
hos de forskellige landes forsvar, ligesom det forbedrermulighederne for operationelt samarbejde mellem landene.