Soldat bruger SitaWare i et køretøj

september 5, 2023

Digitalisering forener Forsvarets værn og giver superkræfter

Det helt store buzzword i forsvarsverdenen lige nu er ”multidomæne” – når alle domæner i forsvaret deler informationer og arbejder sammen som ét forsvar. Teknologisk er det nu muligt at forene land, vand, luft, rummet og cyberspace – og udviklingen stopper ikke her.

Artikel bragt i Flagdagsmagasinet:

På tværs af kloden er lande i fuld sving med at digitalisere deres forsvar. Droner, sensorer, kameraer, satellitter og radarer indsamler millioner af data, som via kunstig intelligens kan omdannes til overskuelige billeder og anvendes som beslutningsstøtte. Det helt store guldæg er, når teknologien bruges til at forene Hær, Søværn, Flyvevåben, Cyber og Space til én samlet styrke. Den mulighed har det danske forsvar sikret sig via en 20-årig rammeaftale med danske Systematic, som står bag forsvarssoftwaren, SitaWare.

Hvilken betydning får det så for det danske forsvar?

Henrik Røboe Dam, Director Air, Defence Operations i Systematic og tidligere generalmajor og chef for Flyvertaktisk Kommando fortæller:

”Ved at tage hele SitaWare-suiten i brug kan det danske forsvar f.eks. overvåge vores farvande, og anvende kunstig intelligens til at identificere fartøjer, som udviser afvigende adfærd.

Henrik Røboe Dam

Lad os nu forestille os, at Forsvarets overvågning af trafikken i Østersøen melder om to udenlandske flådeskibe, hvis sejlmønster afviger fra normalen. De to skibe ligger nu stille sammen i åben sø og får selskab af noget, der udgiver sig for at være en fiskekutter. Søværnets Operationscenter kan i kommando-kontrolsystemet SitaWare Headquarters få et digitalt overbliksbillede, som viser området og opdateres som situationen udfolder sig.

Billedet er dannet af data fra forsvarets egne kilder, og det er muligt at trække data ind fra fx myndigheder eller åbne kilder som fx Sociale Medier o.lign. Gennem SitaWare deler Operationscentret billedet med Forsvarskommandoens Operationscenter og med Flyvevåbnet.

Situationen skal undersøges nærmere. To jagerfly sendes på vingerne og flyver over området. Data fra flyets radarer, kameraer, sensorer og input fra piloterne vises på skærmen – der nu også deles med Hæren og Søværnet.

Det ser ud til, at skibene har dumpet noget i havet. Miljømyndighederne kontaktes, og Søværnet sender et skib med helikopter ombord afsted. På det danske flådeskib følges situationen også i SitaWare, lige som observationer fra skibets besætning plottes ind i systemet og deles med de øvrige værn. På Bornholm bliver Bataljonschefen bedt om at udkommandere to køretøjer og nogle soldater, som skal bevogte kystlinjen, og for at sikre, at materialet fra de fremmede skibe samles op, hvis det flyder i land.

Fra køretøjerne følger soldaterne udviklingen i området og modtager via SitaWare ordrer om, hvilke strækninger, der skal bevogtes. Finder de noget, kan de med en finger markere fundet på det digitale kort, som soldaterne har adgang til – enten via en mobil håndholdt SitaWare Edge, som sidder på uniformens bryst eller på en tablet med SitaWare Frontline monteret i køretøjet. Når de markerer et fund, kan det ses af hele kommandokæden.

Skulle det nu vise sig, at der er tale om et alvorligt udslip af olie eller kemikalier – kan politi og beredskab inddrages. Disse myndigheder kan også gives adgang til det militære overbliksbillede, så alle har de samme informationer og handlingsplaner.

Det vil også være muligt at hente informationer om tilgængeligt personel og de kvalifikationer, de enkelte soldater har. På den måde ved man fx, hvor mange folk, der kan bidrage til løsningen af en specifik opgave. Også beholdningen af fx beskyttelsesudstyr på Bornholm kan hentes ind, og nye forsyninger bestilles hjem,” forklarer Henrik Dam i det tænkte scenarie.

SitaWare består med glans – også i den virkelige verden

Brian Mathews, kommandørkaptajn i den irske flåde

I den virkelige verden er Irlands forsvar et rigtig godt eksempel på, hvordan man får fuldt udbytte af digitalisering af sine værn. Her har både køretøjer, fly, skibe og helikoptere SitaWare med sig, når de drager på mission.

”Vores skibe sejler ingen steder, medmindre SitaWare er installeret og fungerer tilsluttet for det skib. Det giver os et fælles og komplet situationsoverblik på tværs af alle tre værn. At have alle informationer ved hånden og muligheden for i realtid at dele det med alle i dit netværk gør SitaWare til et meget kraftfuldt værktøj,” fortæller kommandørkaptajn i den irske flåde, Brian Mathews.

Med multidomæne-teknologi kan man ikke blot samle de mange tråde til ét fælles billede. Det åbner også for samarbejde på nye måder og flere niveauer. Hvis systemerne er integreret til det, kan en hærenhed f.eks. kommunikere direkte med en fregat i stedet for at gå hele vejen op gennem kommandokæden – lige som et fly kan kommunikere direkte med en hærenhed på jorden og spare vigtig tid.

”Det er essentielt at kommunikation kan foregå direkte og hurtigt. Ellers risikerer man at vente to timer fra en fjende spottes af en hærenhed, til fregatten modtager beskeden. I den tid kan meget nå at ændre sig,” forklarer Henrik Dam.

Brian Matthews fra det irske søværn enig i den betragtning:

”Den største enkeltstående effekt af SitaWare, var for os, da det stod klart, at vi kan forbedre vores operationer, fordi vi kan dele informationer mellem værn i realtid. Vi bruger SitaWare på tværs af alle tre domæner – Flyvevåben, Hæren og Søværnet. Det betyder, at vi nu kan få et komplet, fælles operativt billede på tværs af alle tre domæner, hvilket er en utrolig styrke,” fortæller han.

Danmarks forsvar står for en større digitalisering

Også I Danmark ruller digitaliseringen over Forsvaret. I 15 år har danske soldater haft SitaWare med i rygsækken, når de drager ud på missioner.

I februar 2023 underskrev Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) en 20-årig rammeaftale med Systematic om fremtidig brug af SitaWare Suiten.

Generalløjtnant Kim Jesper Jørgensen, direktør for Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (t.v.) og Systematics CEO Michael Holm

 

”Vi står over for en omfattende digitaliseringsopgave, som får afgørende betydning for Forsvarets fremtidige operationelle virke. Det er på den baggrund, at vi nu indgår et længerevarende, strategisk samarbejde med Systematic, så vi sikrer effektiv datasammenhæng og dataudveksling af Forsvarets operative systemer på tværs af alle værn,” sagde generalløjtnant Kim Jesper Jørgensen, direktør for Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.

SitaWare er allerede den digitale kerne af både beredskab, hjemmeværn, hæren og søværnet, og med den nye rammeaftale kan de danske soldater se frem til endnu stærkere multidomæneoperationer.

Forventer øget samarbejde med NATO og medlemslande

SitaWare er allerede det dominerende produkt blandt NATO-landene på landdomænet, og Systematic forventer øget samarbejde med medlemslandene og NATO i fremtiden.

”Vi oplever, at forsvar over hele verden er klar over, at digitalisering i en så stor og kompleks organisation kræver de rette strategiske partnere. Det er ikke nok, at leverandører udvikler effektive systemer. Der er også behov for samarbejdspartnere, som har indgående kendskab til forsvaret. Dokumenteret erfaring og succes med digitaliseringsprocesser i andre sektorer med tilsvarende, høj kompleksitet og kritiske systemer er bestemt også en fordel, når store organisationer skal tage nye kritiske systemer i brug,” fortæller Henrik Messell, som er Group Senior Vice President for Defence Operations i Systematic.

Forsvar over hele verden bidrager til bedre produkter

Systematic har arbejdet med software til forsvar i mere end 35 år. I nært samarbejde med sine kunder har virksomheden gennem årene udviklet SitaWare til en omfattende programpakke – og der udvikles hele tiden nye funktionaliteter – både efter ønske fra kunderne, og fordi det giver mening.

”Vi er afhængige af eksterne leverandører som støtter os og hjælpe med at identificere vores behov og maksimere vores funktionsevne. Systematic leverer nye tjenester og applikationer til SitaWare – også funktioner, vi end ikke har bedt om. For os er det lige så meget et partnerskab som et kunde-leverandør-forhold. Det er vigtigt at have en tillidsfuld relation, hvor vi kan ringe og få den support, vi har brug for, og hvis vi ønsker at udvikle nye funktionaliteter, kan vi videregive vores ønsker og få dem med i produktudviklingen. Det gør, at vi føler os som værdsatte kunder, der har noget at bidrage med. Jeg tror, det er det afgørende element,” siger den irske kommandørkaptajn Brian Matthews.

Fakta om SitaWare-suiten

Systematics C4ISR*-løsning, SitaWare er et kommando-kontrol-system til militær anvendelse. SitaWare skaber et detaljeret overbliksbillede af egne styrker, kamppladser og kritiske installationer og gør det muligt at planlægge, koordinere og kommunikere effektivt mellem militære enheder og værn.
SitaWare anvendes på land, til søs, i luften, i cyberspace, mellem alle værn og mellem nationer. SitaWare integrerer militære radionetværk, overvågningssystemer og måludpegning med analyse og beslutningsstøttefunktioner og anvender kunstig intelligens til databehandling. Systemet er bygget på åben arkitektur, hvilket gør det nemt at integrere med andre løsninger.

* C4ISR: Command, Control, Communications, Computers, Intelligence, Surveillance and Reconnaissance.

SitaWare består af en række standardprodukter, der anvender samme kommunikationssystem:

SitaWare Headquarters – stationære systemer, der anvendes af befalingsmænd på hovedkvarteret.

SitaWare Frontline – mobilt system, monteret på trykfølsomme skærme i køretøjer.SitaWare Edge – håndholdt system, der anvendes på en lille skærm, som fodsoldater har med sig.

SitaWare Insight –Intelligence-løsning til analyse og beslutningsstøtte, der anvendes som en del af SitaWare Headquarters. SitaWare Insight samler data fra et væld af datakilder, som sammenstilles i overskuelig form. Løsningen anvender desuden kunstig intelligens bl.a. til at identificere forskellige objekter og afvigelser i kendte mønstre.

SitaWare Aspire – digital trænings-, simulerings- og uddannelsesplatform, som giver realistisk, praktisk erfaring med at anvende SitaWare-suiten.

Fakta om Systematic

Systematic har på den civile side blandt andet leveret den elektroniske patientjournal, der danner rygraden på hospitalerne i alle vestdanske regioner og udviklet den fælles infrastruktur til telemedicin til alle Danmarks kommuner og regioner. Gennem mere end 20 år har Systematic været med til at drive digitaliseringen af Danmark ved at forbinde komplekse processer i sammenhængende systemer, der er nemme og sikre at bevæge sig rundt i.

Seneste nyheder

Vi vil så gerne holde dig opdateret med, hvad vi laver. Du finder alle vores seneste nyheder her.