Kreativitet er hårdt arbejde
I denne blogpost reflekterer antropolog Kasper Pape Helligsøe over, hvordan kreativitet og innovation kan forstås i en teambaseret kontekst. Tankerne er opstået i forbindelse med hans forskningsprojekt, som er baseret på feltstudier hos Systematic og den professionelle håndboldklub Bjerringbro-Silkeborg (BSH).
Kampdag! Jeg var fuld af forventning forud for den første betydende kamp under mit feltarbejde. Første hjemmekamp i sæsonen. BSH mod Sønderjyske. Jeg husker særligt én episode fra kampen, hvor playmaker Sebastian Skube finter et gennembrud til højre, hvorefter han i blinde kaster bolden over sin egen skulder mod venstre, lige ind i hænderne på stregspiller Jesper Nøddesbo, som scorede sikkert. Et brøl af overraskelse og begejstring væltede ned over spillerne fra en fyldt Jysk Arena. En kreativ genialitet fra Skube – mesterligt afsluttet af Nøddesbo!
En af de ting, der kendetegner BSH, er strukturerne omkring holdet, som ved første øjekast kan virke temmelig fastlåste og rigide. Træningssessionerne er struktureret minut for minut, der er faste systemer for angrebsspil og forsvarsspil, og opvarmningen starter altid 41 minutter før en kamp og slutter præcis 29 minutter senere - hver gang. Træningen, kampene og hverdagen er i langt højere grad præget af aftaler og systemer end af frihed og intuition. “Vi bruger jo ikke en fyldt Jysk Arena, hvor folk har betalt penge for at komme ind, til at prøve nye ting,” forklarer Peter Bredsdorff, cheftræner i BSH. “Alt hvad vi foretager os i en kamp har vi øvet hundredvis af gange på træningsbanen.” Ifølge Peter opstår sprudlende håndboldspil ikke på trods af strukturer og systemer, men i kraft af dem. Frisættelse og kreativitet handler ikke om individuel intuition, forklarer han. Det vokser ud af aftaler, strukturer og et solidt fundament.
At forstå kreativitet som resultat af strukturer og hårdt arbejde på træningsbanen, afviger fra den gængse forståelse af kreativitet som individuel inspiration.
Kreativitet tilskrives ofte det exceptionelle individ, der med sin evne til at tænke “ud af boksen” formår at bryde med fællesskabets konforme rammer og skabe noget nyt og uventet. Van Gogh, Einstein, Steve Jobs. Men er det virkelig sandheden om kreativitet? Tilhører kreativiteten individet frem for fællesskabet, friheden frem for strukturerne og det exceptionelle frem for det hverdagsagtige? Ikke ifølge mine observationer og samtaler i BSH.
Det var en genial aflevering fra Skube! Den var uventet og overraskende for modstanderholdet og tilskuerne, men ikke for Peter og medspillerne. Nøddesbo så i hvert fald ikke overrasket ud, da han modtog bolden. Han var klar til at gribe den, hoppe op, vende rundt og sende den i mål. Senere, over en kop kaffe i hans hus i Højbjerg, forklarede Nøddesbo mig, at kreativiteten og de uventede afleveringer er betinget af, at man ved, hvordan ens medspillere bevæger sig og hvad de kan finde på at gøre med bolden. Aftaler, strukturer og forudsigelighed skaber muligheden for kreativitet på håndboldbanen. Skube vidste, at Nøddesbo i netop dette sekund ville kile sig ind i hullet mellem Sønderjyskes forsvarende back og midtstopper, og Nøddesbo vidste, at afleveringen kunne komme fra Skube, selvom han havde ryggen til og var på vej i den modsatte retning. Ikke fordi de kan læse hinandens tanker, men fordi de har tilbragt hundredevis af timer på træningsbanen og kender hinandens bevægelsesmønstre og ideer.
Nøddesbo vidste ikke at afleveringen ville komme, men han vidste, at den kunne komme, og denne evne til at forudsige specifikke situationers mulige udfald er afgørende for, at en blind aflevering op over skulderen kan lykkes.
Så selvom kreativitet på håndboldbanen ofte tager sig ud som pludselige indskydelser og geniale individuelle ideer, vil jeg mene, at dette ikke er hele sandheden.
Kigger man grundigt efter og følger man holdets hverdag til taktikmøder og på træningsbanen, bliver det tydeligt, at kreativiteten, som Peter sagde, vokser ud af aftaler, strukturer og et solidt fundament. Kreativitet handler med andre ord ikke så meget om at kunne tænke ud af boksen, som at kunne handle med dygtighed og præcision inden for den.
Når strukturer og spilsystemer, gennem utallige gentagelser, indlejrer sig i kroppens hukommelse, bliver det muligt at forudsige sine holdkammeraters tankegange og bevægelsesmønstre med en sådan præcision,at man i blinde kan kaste bolden over sin egen skulder og ind i hænderne på en ventende medspiller.
Kreativitet handler ikke så meget om at kunne tænke ud af boksen, som at kunne handle med dygtighed og præcision inden for den.
Det er kreativitet! Men den tilhører ikke individet frem for fællesskabet, friheden frem for strukturerne og det exceptionelle frem for det hverdagsagtige. Snarere tværtimod. I BSH er kreativitet en holdindsats. Det er hårdt arbejde. Hver dag.
Og det tror jeg også det er i Systematic, skønt omstændighederne er fuldstændig anderledes. Her opstår nye idéer og kreative løsninger også i det daglige arbejde i teamet. Men modsat BSH, har man i Systematic ikke en træningsbane til at udvikle og inkorporere nye idéer i det daglige arbejde. Derfor skaber medarbejdere og teams deres egne rum, hvor kreative idéer kan deles, testes, videreudvikles og implementeres.
I Symbology, (det team jeg senest har været en del af i Systematic), har de fx udviklet konceptet ”Mixed Technology Arts” eller MTA, som de afholder cirka hver anden uge. MTA er et teammøde uden deltagelse af projektlederen, hvor ideer, kreative forslag og teamets standarder diskuteres, afstemmes og videreudvikles.
Med MTA har Symbology i mine øjne skabt en slags træningsbane, hvor nye tanker og idéer kan prøves af – et tilbagevendende organisatorisk afbræk i den daglige produktivitet frigjort fra deadlines, feature requirements og andre agile scrum processer. Med MTA skaber Symbology således tid og plads til at forbedre det eksisterende og gøre kreativitet til en holdindsats. Måske kunne dit team gøre det samme?
Og nårh ja, de vandt selvfølgelig kampen, BSH! En komfortabel og udramatisk sejr på 32-21, som aldrig var i fare. Lige efter planen.