Onboarding i Systematic med gamification og CEO Michael Holm
Hos Systematic sætter vi stor ære i vores onboarding-proces. Vi mener, at oplevelsen af sammenhold blandt nyansatte betyder, at nye medarbejdere hurtigere føler sig som værdifulde medlemmer af fællesskabet.
I takt med at Covid-19 restriktionerne langsomt løftes i Europa, har vi glædet os til at kunne invitere vores nye kollegaer fra Rumænien til at deltage i onboarding. Her kan du læse om deres oplevelser i Systematics hovedkontor i Aarhus.
Af Aurelian Baetu, Solutions Engineer; Andreea Ciontescu, Procurement Manager; Gabriela Spataru, Employer Branding Specialist, Systematic Rumænien
Hos Systematic bliver alle nye medarbejdere inviteret til en uges onboarding i vores hovedkontor i Aarhus, uanset hvor de befinder sig i verden. Her får de mulighed for at møde Systematics grundlægger og administrerende direktør, Michael Holm, og vicedirektørerne for de forskellige forretningsenheder, som deltager i sessioner hen over ugen. Hver især præsenterer de deres vision, strategi og de mere taktiske planer for det kommende år for hver enkelt forretningsområde.
I løbet af ugen bliver deltagerne præsenteret for de mange kulturforskelle, der findes hos Systematic. Vi har kontorer i 11 lande, og på den baggrund ønsker vi, at alle respekterer hinanden og får forståelse for de kulturer, vi hver især bringer til fællesskabet.
Vi har altid prioriteret at mødes fysisk til onboarding, men grundet pandemien har vi også omstille og tilpasse os de digitale rammer. Vi vil dog altid stile efter at møde alle nye kollegaer i fysiske rammer, da vi er af den opfattelse, at det giver den bedste fornemmelse for virksomhedens kultur og værdier. Som følge af de lempede restriktioner over hele Europa, har vi glædet os til at møde vores nye kollegaer fra Rumænien til en uges onboarding i Aarhus. Her fortæller de selv om deres oplevelser.
Aurelian Baetu, Solutions Engineer i Defence
Systematic har en ”gamificeret” tilgang til onboarding, hvilket gør det spændende og øger deltagernes fokus og engagement. Onboarding-processen begyndte med en indsigtsfuld præsentation af virksomheden af direktør, Michael Holm, hvilket gav os et klart billede at virksomhedens strategi. Det hjalp mig til bedre at kunne tilpasse mine egne målsætninger med virksomhedens overordnede mål.
En særlig sjov oplevelse var Scrum Master-spillet, hvor jeg lærte, at mennesker ser ting forskelligt, og at vi skal skærpe vores opmærksomhed i forhold til de mange opgaver, vi modtager. Der er mange eksempler på, at detaljer ikke altid er så tydeligt beskrevet. I løbet af opgaverne, blev det tydeligt, hvor vigtigt det er, at grave dybere og være analytisk i sin tilgang til opgaven. Der findes ingen dumme spørgsmål, og det er altid bedre at få tydeliggjort alle aspekter af en opgave, før du går i gang med den.
Gabriela Spataru, Employer Branding Specialist
Efter min mening skal en god onboarding proces hjælpe mig med at blive tilpasset det kulturelle aspekt af den nye virksomhed. Det er grundlaget for, at jeg kan bygge stærke relationer til mine kollegaer, mens jeg stille og roligt integrerer mig i virksomhedens fællesskab. Jeg har erfaring fra onboardingprocesser fra tidligere arbejdspladser, og jeg har aldrig oplevet, at der har været så stort fokus på forståelsen af virksomhedskulturen, og hvordan man optimerer samarbejde på tværs af landegrænser.
Jeg glæder mig meget til at være en del af en virksomhed, hvis tilgang til arbejdet tydeligvis sætter mennesket først.
Det var spændende, inspirerende og indeholdt en masse ”a-ha øjeblikke”.
Andreea Ciontescu, Procurement Manager
Det var dejligt at møde Michael Holm og høre ham fortælle åbent og ærligt om virksomhedens målsætninger og visionen for fremtiden. Det, jeg bedst kunne lide fra onboarding-dagene, var, at underviserne udfordrede os til at kigge på teoretisk information med brug af ”gamification”. Det var en god måde at engagere os i onboarding-opgaverne og på den måde gøre opgaver, der typisk bliver rutineprægede, til spændende og inkluderende aktiviteter.
Jeg kan helt klart bruge de gode tips og tricks i håndteringen af mine arbejdsopgaver, og det gav mig en følelse af selvtillid.