Gå til primært indhold Gå til footer indhold

Sundhedsreformen: Løsninger, der skaber nærhed og sammenhæng i sundhedsvæsenet

Behandlingen rykker tættere på borgernes hjem, og opgaver flyttes fra kommuner til regioner.

Den 1. januar 2027 træder den nye sundhedsreform i kraft.

Behandlingen rykker tættere på borgernes hjem. Fire større opgaveområder flyttes fra kommuner til regioner. Det stiller nye krav til datadeling, kommunikation og koordinering på tværs af sektorerne. Og det stiller krav til, at vi udnytter teknologiens muligheder for at fremtidssikre vores høje kvalitet af sundhed i Danmark.

Vi har i Systematic arbejdet målrettet med at forstå reformens tekniske implikationer. Vi har testet løsninger i praksis, målt resultater og bygget videre på det, vi ved allerede virker.

Her er vores indledende bud på, hvordan vi med vores softwareløsninger kan være med til at understøtte reformen.

Vores vision er klar

Et sundhedsvæsen, hvor teknologi skaber bedre velfærd for borgerne og en mere bæredygtig arbejdsdag for sundhedsprofessionelle. Hvor AI og moderne teknologi hjælper med dokumentation og beslutningsstøtte. Og hvor sektorovergange ikke er bremser i borgerens forløb, men naturlige led i et velfungerende kontinuum af pleje og behandling.

Et sammenhængende sundhedsvæsen

Sundhedsreformen sætter ord på en vision, som har drevet vores arbejde i Systematic i mange år:

Et sundhedsvæsen, hvor borgeren oplever sammenhæng, og hvor sundhedsprofessionelle kan arbejde sammen på tværs af sektorgrænser med de rigtige data til rådighed på det rigtige tidspunkt.

Reformens ambition om "nærhed i sundhed" kræver mere end organisatoriske ændringer. Den kræver IT-løsninger, der aktivt understøtter det tværsektorielle samarbejde – løsninger, der gør overgange sikre og strømlinede, sparer tid for sundhedsprofessionelle, og sikrer, at beslutninger træffes på det bedst mulige grundlag.

Reformen flytter fire centrale opgaveområder fra kommuner til regioner, men den eliminerer ikke sektorovergange. Den flytter dem blot i tid og mellem nye aktører. Derfor er behovet for datadeling og koordination lige så kritisk som før, måske endda vigtigere.

En plejepersonale viser en tablet til en ældre kvinde i blomstret bluse på en sort sofa i en lys stue.
“Med vores mangeårige erfaring fra både kommuner og regioner forstår vi, hvilke data der er vigtige at dele mellem sektorerne. Og vi ved, hvordan IT kan understøtte de nye arbejdsgange, som reformen skaber. Det handler om at bygge bro mellem eksisterende systemer – ikke erstatte dem - så sundhedsprofessionelle kan fokusere på borgeren frem for på systemerne.”
Lotte Vitalis
Lotte Bjerre
Healthcare Product Manager
Systematic

Vores reform-fokus her og nu

Baseret på vores analyse af reformens krav har vi identificeret fire kerneområder, hvor vi allerede har konkrete løsninger.

  1. Axon Indblik – løbende deling af data mellem sektorer

  2. Axon Dokumentation – smidig opgaveløsning på tværs af sektorer

  3. AI og automatiseret journalføring

  4. Axon Interaktion – Virtuel kommunikation på tværs af sektorer

Område 1: Axon Indblik – løbende deling af data mellem sektorer

Udfordringen: Når regionen får udvidet behandlingsansvar på 96 timer og overtager akutsygeplejen, skal hospitalets læge kunne se borgerens vitale parametre målt i hjemmet for få timer siden – ikke vente på en indlæggelsesrapport der kommer om eftermiddagen. Og kommunens hjemmesygepleje skal kunne se hospitalets seneste observationer, når de overtager plejen.

Det handler ikke om at sende data én gang ved sektorovergang. Det handler om løbende at dele den nyeste og relevante viden om borgeren på tværs af sektorer, hvor hver medarbejder ser det, der er relevant for deres rolle. Adgangen er naturligvis sikret, så sundhedsfaglige medarbejdere kun kan se data for de borgere, de har direkte ansvar for.

Løsningen: Axon Indblik giver fokuseret adgang til den anden sektors journal i realtid. Ikke hele journalen, men kun de relevante observationer, dokumentationer og planer. Præcis det nødvendige – baseret på rolle, behandlerrelation og tidsperiode.

Datadeling med Axon-Indblik

Et sammenhængende sundhedsvæsen: Næste skridt er praksislæger

Axon Indblik er ikke begrænset til kommune og hospital.

Praktiserende læger kan også benytte Axon EPJ- og EOJ-Indblik. Vi er klar med denne mulighed og søger praksislæger, der i samråd med tilhørende kommune og region vil afprøve løsningen.

Når egen læge skal have en større koordinerende rolle i fx kronikerpakkerne og fungere som patientens ankerpunkt, bliver adgang til opdateret information fra både hospital og kommune afgørende.

Axon Indblik gør det muligt at fuldende denne cirkel, så egen læge, hospital og kommune har de samme informationer om borgerens situation. Borgeren skal derfor ikke fortælle sin historie igen og igen, men vil opleve en behandling og et sundhedsvæsen, der hænger sammen.

Sammenhæng i hverdagen, hvor praksislægen kan:

  • Se seneste målinger fra kommunal hjemmesygepleje

  • Se aktuelle hospitalsnoter og behandlingsplan

  • Koordinere tværfaglige indsatser med et fælles datagrundlag

  • Skabe det nødvendige overblik for at kunne visitere borger til en sundheds- og omsorgsplads i tide for at undgå unødig indlæggelse

Område 2: Axon Dokumentation – smidig opgaveløsning på tværs af sektorer

Udfordringen: Med Sundhedsreformen bliver der flyttet opgaver fra kommune til region, og der opstår nye arbejdssituationer. Der er fire overordnede scenarier for flytningen af opgaver, som bliver konkretiseret i foråret 2026:

  • Regionen overtager driften af opgaven

  • Kommunen fortsætter driften

  • Kommunen fortsætter driften til og med udgangen 2028

  • Hybridmodeller, hvor region og kommune kan samarbejde om driften på forskellig vis

De fremtidige regionale sundheds- og omsorgspladser vil være spredt rundt om i regionen for at skabe nærhed i sundhed. I mange kommuner vil de højst sandsynligt blive lokaliseret på plejecentre, hvor der samtidigt også er kommunale midlertidige pladser. Det betyder, at både regionale og kommunale medarbejdere kan arbejde på samme lokation – med borgere fra forskellige sektorer.

Uanset hvilken driftsmodel, der vælges, er der behov for én fælles dokumentationsløsning, der sikrer sporbarhed, undgår dobbeltregistrering, og lader medarbejdere forblive i deres kendte fagsystemer.

Løsningen: Axon Dokumentation sikrer, at sundhedsfagligt personale kan foretage kliniske registreringer på borgere med ophold på sundheds- og omsorgspladser eller i eget hjem. Registreringerne gemmes i regionens EPJ på det rette sted og med angivelse af rette medarbejder.

Der vil i første omgang være tale om sygeplejefaglig dokumentation såsom observationer og målinger samt medicinadministration. Registrerede data er tilgængelige for hospitalspersonale via Columna CIS og for kommunalt personale og egen læge via AXON EPJ-Indblik.

Løsningen følger brugeren i hverdagen. Den er optimeret til at kunne bruges på mobilen – uanset om det er iPhone eller Android – men kan også benyttes fra computeren på kontoret. 

Arbejdsgang: Regionale medarbejdere logger ind i Axon Dokumentation med deres regions-id, vælger den relevante borger fra patientlisten og registrerer deres dokumentation.

Kommunale medarbejdere kommer direkte ind i Axon Dokumentation fra deres eget EOJ-fagsystem – borgerkonteksten følger automatisk med. Systemet tjekker, at den nødvendige behandlerrelation er på plads, og medarbejderens navn og kommune gemmes på dokumentationen i EPJ. På den måde slipper kommunale medarbejdere for at skulle ind i regionens fagsystem og undgår at registrere det samme to gange.

Status: Axon Dokumentation er under udvikling og klar til drift den 1. januar 2027, når reformen træder i kraft.

Axon understøtter alle fire modeller for opgaveflytning mellem region og kommune.

Systematic mener, at sundhedsprofessionelle skal kunne blive i deres eget fagsystem. Det gør dokumentationen nemmere og mere effektiv. Derfor er Axon Dokumentation bygget til at fungere i alle fire scenarier for flytning af opgaver.

Uanset om man er ansat i regionen eller kommunen, kan man tilgå borgeren og registrere sin dokumentation – med korrekt sporbarhed og uden at skulle dokumentere det samme flere steder.

Ingen dobbeltdokumentation med Axon

Medarbejderen dokumenterer én gang i eget system. Axon sender relevante data til rette destination, uden at det skal tastes igen manuelt.

  • Single Neutral Streamline Icon: https://streamlinehq.com
    Kommunale medarbejdere:
    • Arbejder i kendt system

    • Slipper for at logge ind i regionens EPJ

    • Skal navigere i færre systemer i hverdagen

  • Multiple Circle Streamline Icon: https://streamlinehq.com
    Regionale behandlingsteam:
    • Registreringer modtages i EPJ løbende

    • Kan følge patientens tilstand løbende

    • Bevarer det fulde overblik over journalen ét sted

  • Business Deal Handshake Circle Streamline Icon: https://streamlinehq.com
    Samarbejdet:
    • Gnidningsfri opgaveløsning på tværs af sektorer

    • Klare ansvarsforhold med korrekt stempling

    • Understøtter horisontale samarbejdsaftale

Område 3: AI og automatiseret journalføring

Udfordringen: Der er et ønske om at frigøre tid fra dokumentation til mere tid med borgeren. Dette hænger sammen med kommunernes massive mangel på arbejdskraft.

AI og talegenkendelse i journalførings- og læsekontekst kan give mere tid til, at sundhedsprofessionelle kan fokusere på kerneopgaven: Pleje og behandling.

“Vores personale giver udtryk for, at de oplever dokumentationsopgaverne som en byrde, der tager tid fra kerneopgaverne. Vi er altså udfordret på flere parametre, og derfor er vi nødt til at tage nye værktøjer i brug.”
Tina Tranberg
Projektleder for Digitale Projekter
Københavns Kommune

Løsningen: AI kan gøre dokumentation hurtigere og enklere. Teknologien understøtter fx journalføring ved at udarbejde forslag, som medarbejderen godkender. Det frigør tid til det faglige arbejde med borgere og patienter.

Eksempler på AI use cases

Område 4: Axon Interaktion – Virtuel kommunikation på tværs af sektorer

Udfordringen: Den geografiske afstand mellem behandlingsansvarlig og patient samt mellem samarbejdende sundhedsfaglige bliver en udfordring, når den nye arbejdsfordeling træder i kraft med sundhedsreformen.

Én løsning kunne være telefonopkald, men de er både tidskrævende, afbryder arbejdsgange og mangler visuelt overblik.

Løsningen: Axon Interaktion kombinerer et online duty-directory med mulighed for at kontakte rette kliniske medarbejder på tværs af sektorer.

Kommunikationen kan være sikker beskedudveksling, opkald eller videokonference – altid i borgerkontekst, så alle ved præcis hvilken borger der er tale om og kan bruge Axon Indblik til at læse yderligere information.

Løsningen inkluderer opgavestyring til rette fagpersoner og viser status på tværfaglige indsatser. Målet er at reducere "telefonpingpong" ved struktureret kommunikation direkte til rette person.

Hvordan det støtter reformen: 

96-timers behandlingsansvar: Hospitalslægen følger patienten på distancen. Ved forværring efter udskrivelse kan hjemmesygeplejen hurtigt komme i kontakt med den behandlingsansvarlige læge – uden telefonkøer eller opkald til forkerte afdelinger.

Regional akutsygepleje i hjemmet: Akutsygeplejersken har lægen "i ryggen" via platformen. Ved tvivl om behandling får de hurtig sparring via virtuel stuegang og kan handle korrekt, selv om lægen ikke er i nærheden.

Hjemmebehandlingsteams: Mobile teams kan koordinere arbejdet, dele observationer og få supervision uafhængigt af fysisk placering.

Lotte Vitalis

Har du spørgsmål til, hvordan Systematics softwareløsninger understøtter sundhedsreformen?

Vi deler gerne, hvad vi ved, og hvordan vi kan supportere din organisation.

Kontakt Lotte Bjerre, Healthcare Product Manager, Systematic. Email: lotte.bjerre@systematic.com 
Telefon: +45 89 43 20 00