Gå til primært indhold Gå til footer indhold
En plejer hjælper en ældre kvinde med medicinhåndtering via en tablet, med pilleæsker på bordet. Kvinden bærer en nødkaldsalarm.

Otte storkøbenhavnske kommuner forlænger samarbejdet om Columna Cura  

Systematic har vundet Den Storkøbenhavnske Digitaliseringsforenings (DSD) udbud på journalløsning for både ældre-, sundheds- og socialområdet i otte kommuner og forlænger dermed et mangeårigt samarbejde om Columna Cura i disse kommuner med mere end 300.000 borgere tilsammen. 

Beslutningen er resultatet af en grundig markedsdialog efterfulgt af et EU-udbud. Fire leverandører deltog indledningsvist i konkurrencen - og hvor Systematic i den afgørende runde stod over for konkurrence fra to andre virksomheder.  

Resultatet og evalueringen bekræfter, at Columna Cura fortsat er den journalløsning, der bedst matcher kommunernes behov. 

“Systematic har vundet udbuddet om levering af EOJ, fordi de vil levere den bedste kvalitet til prisen. Det er tydeligt for os, at de tilbyder et system, som giver vores sundhedsfaglige personale et nemt og brugervenligt redskab, der møder vores behov for smidigt at kunne planlægge, dokumentere og få overblik over de daglige opgaver. Så vores personale kan bruge mindre tid ved skærmen og mere tid med borgerne”
Kenneth Møller Johansen
Sekretariatschef
Den Storkøbenhavnske Digitaliseringsforening

AI-udvikling og automatiserede arbejdsgange med i pakken 

I udbuddet lagde kommunerne særlig vægt på ønsket om en fremtidssikret og moderne løsning – set med både brugerens øjne og ud fra den teknologiske udvikling. Det var et krav, at systemet under hele kontraktperioden skal forblive aktuel og relevant.  
 
Her har Cura leveret – og vil fortsat levere, bl.a. gennem en fortsat udvikling af Curas understøttelse af AI og gennem det fortsatte fokus på at understøtte kommunens medarbejdere på tværs af faggrupper og organisationer. 

Kommunerne kan bl.a. benytte sig af Curas nyeste AI-funktioner – fx automatiseret ruteplanlægning, som optimerer arbejdsdagen for både planlæggere og det kørende personale ved at foreslå den mest effektive afvikling af besøgene ude hos borgerne. De vil også drage fordel af den kommende understøttelse af talegenkendelse og AI-opsummering, der hjælper medarbejderne med at dokumentere hurtigere og mere præcist i hverdagen og holde sig ajour om borgernes aktuelle situation.

“Vi er rigtig glade for, at de otte kommuner i DSD-udbuddet aktivt har tilvalgt Cura efter en grundig evaluering af markedet. Det er ikke blot en forlængelse af det eksisterende samarbejde, men et aktivt tilvalg i et konkurrencepræget marked. Vi har løbende forbedret Cura og ønsker et langsigtet samarbejde og partnerskab med vores kunder”
Henrik Rosenberg Rasmussen
Account Director
Systematic

Han tilføjer, at tildelingen af kontrakten bekræfter, at Cura er den førende løsning i Danmark, og at Systematic som leverandør formår at udvikle og tilpasse løsningen sammen med vores kommuner, så den forbliver relevant og attraktiv.

Aftalen styrker Systematics position som det foretrukne valg på det danske kernemarked. Den sender et klart signal om, at Cura løfter kommunerne ind i den digitale fremtid med store reformer og teknologisk udvikling på det kommunale ældre-, sundheds- og socialområde.  

Et signal, der også vækker interesse i Norge, hvor Systematic byder ind på en række kommunale udbud med Cura. 

Fakta

  • De otte kommuner er: Albertslund, Allerød, Dragør, Frederikssund, Glostrup, Høje-Taastrup, Rødovre og Tårnby. 

  • Indbyggere: 300.000 

  • Udbuddets anslåede værdi: 100 mio. kr. 

  • Kontrakten gælder fra maj 2027 og seks år frem med option på forlængelse i op til fire år 

Henrik Rosenberg Rasmussen, Systematic

Vil du vide mere om Cura?

Kontakt Henrik Rosenberg Rasmussen, Account Director hos Systematic Healthcare.

Med +20 års erfaring med kommunal omsorg- og sundhedssystemer er Henrik klar til at drøfte, hvordan I kan få større overblik og bedre koordinering på tværs af faggrupper og forvaltninger med Cura.

Mail: henrik.rosenberg.rasmussen@systematic.com

Seneste nyheder

Vi vil så gerne holde dig opdateret med, hvad vi laver. Du finder vores seneste nyheder her, men du kan også klikke på knappen nedenfor og få det fulde overblik.