Sønderborg Kommune udbreder Cura Dialog til alle borgere
Efter et vellykket pilotprojekt tager Sønderborg Kommune nu Systematics digitale løsning Cura Dialog i brug i hele kommunen.
Fra 1. september 2026 får borgere, der modtager hjælp eller støtte, og deres pårørende lettere adgang til aftaler, beskeder og dele af deres journal – direkte fra computer, tablet eller smartphone.
Løsningen har siden marts kørt som pilotprojekt i ét område af kommunen, og de gode erfaringer derfra har banet vejen for udrulningen til hele Sønderborg Kommune.
Med Cura Dialog kan borgerne blandt andet:
Se og aflyse kommende aftaler med kommunen
Sende beskeder direkte til kommunen
Følge med i relevante dele af deres journal
Få overblik over hjælpemidler og støtte
Finde information om aktiviteter i lokalområdet
Løsningen er udviklet i tæt samarbejde med både borgere og pårørende, fortæller formand for Social-, Senior- og Handicapudvalget i Sønderborg Kommune, Stefan Lydal i en pressemeddelelse:
Mere frihed i hverdagen
En central del af løsningen er, at kontakten med kommunen ikke længere er bundet til bestemte telefontider. Aftaler kan aflyses, og oplysninger opdateres, når det passer den enkelte borger.
Det giver borgerne større indflydelse på deres eget forløb, siger næstformand Vivi Brit Nielsen (V):
Med borgerens samtykke kan pårørende få adgang til Dialog og dermed hjælpe med at holde overblik over aftaler og oplysninger.
Mindre administration, mere tid til omsorg
Sønderborg Kommune forventer også en gevinst for medarbejderne. Beskeder og anden kommunikation gennem Dialog kommer automatisk over i borgerens journal, så medarbejderne får mindre administrative arbejde og mere tid til borgerkontakt.
Gå på opdagelse blandt vores spændende Columna Flow-cases
Download vores e-bøger
Dyk ned i vores Columna Flow-løsninger og læs mere om fordelene. Udforsk vores download sektion her.
Seneste nyheder
Vi vil så gerne holde dig opdateret med, hvad vi laver. Du finder vores seneste nyheder her, men du kan også klikke på knappen nedenfor og få det fulde overblik.