Gå til primært indhold Gå til footer indhold
Nikolaj Bramsen, CEO

CEO Nikolaj Holm

Med 13 års efaring i virksomheden blev Nikolaj Bramsen adm. direktør for Systematic i 2023.

Hvem er Nikolaj Bramsen?

Nikolaj blev født i 1977 og voksede op i Aarhus, Danmark. Efter gymnasiet tog han to sabbatår, hvor han boede i Rom og London og aftjente sin værnepligt, før han vendte tilbage til Aarhus for at læse datalogi. 

Hans karriere begyndte hos Systematic i 2007, hvor han fik sit allerførste fuldtidsjob som softwareudvikler. Her fik han øjnene op for, hvordan den rette software kan gøre en afgørende forskel for mennesker i kritiske sektorer i samfundet. 

I 2013 førte Nikolajs flair for forretningsstrategi og kunderelationer ham til en stilling som Senior Sales Executive i Systematics Digital Transformation- og Healthcare-forretningsområder. Hans nysgerrighed over for internationale markeder og ønske om at udvide sin ekspertise bragte ham derefter til Systematics kontor i Abu Dhabi, hvor han tilbragte to år med at udvide Systematics globale tilstedeværelse og styrke relationerne til vigtige interessenter i forsvarssektoren. 

Tilbage i Danmark påtog han sig nye ledelsesopgaver, hvor han arbejdede med sundhedsløsninger og strategisk programledelse. 

I 2018, efter næsten 12 år hos Systematic, var tiden inde til at udforske kundesiden, og Nikolaj sagde farvel for at tiltræde en stilling som IT-udviklingschef i Region Midtjylland, hvor Systematics sundhedssoftware tog sine første spæde skridt og nu blomstrer. 

Trangen til at vende "hjem" forlod dog aldrig Nikolaj, og fire år senere var han tilbage på Systematics hovedkontor - denne gang i en rolle, der virkelig gav plads til, at hans menneskecentrerede tilgang til ledelse kunne blomstre; som Group Senior Vice President for Systematics People & Culture-afdeling. 

Da tiden var inde til, at grundlægger Michael Holm skulle træde tilbage som adm. direktør i 2023, var Nikolaj den oplagte efterfølger. Med over 13 års erfaring i virksomheden havde han en omfattende forretningsforståelse, bred erfaring og indsigt i alle dele af organisationen. Hans personlige værdier afspejlede dem, der driver Systematic, og til denne dag er han engageret i at gøre Systematic endnu bedre - hvor mennesker trives, innovation blomstrer, og samfundet styrkes gennem exceptionel software.

Professionel historik

  • 2007: Cand.scient. i datalogi  
  • 2007-2008: Systemingeniør, Digital Transformation, Systematic  
  • 2008-2013: Projektleder, Digital Transformation, Systematic  
  • 2011-2018: Medarbejdervalgt medlem af Systematics bestyrelse  
  • 2013-2016: Senior Sales Executive, Digital Transformation og Healthcare, Systematic 
  • 2016-2018: Senior Manager, Systematic Defence, Abu Dhabi  
  • 2018: Program Manager, Healthcare, Systematic  
  • 2018-2022: IT-udviklingschef, Region Midtjylland  
  • 2022-2023: Group Senior Vice President, People & Culture, Systematic  
  • 2023-nu: Adm. direktør, Systematic 

Bestyrelsesposter og engagement i samfundet

Nikolaj drives af at fremme innovation og samarbejde på tværs af brancher. Han er bestyrelsesmedlem i to af brancheforeningen Dansk Industris 12 erhvervsfællesskaber, hvor han arbejder for videndeling og vækst i Danmarks digitale og forsvarsrelaterede industrier. 

  • DI Digital 
  • DI Forsvar og Sikkerhed 

Derudover er han en del af brancheforeningen IT-Branchens hovedbestyrelse. 

Nikolaj er gift med Rikke og har to drenge født i 2004 og 2008. Han bor med sin familie i Ry, Midtjylland, Danmark.  

Læs mere om Systematic