Kommunerne bør kræve mere end funktionalitet af fremtidens EPJ-leverandør

Af Brian Fisker, Vice President, Systematic Healthcare
Debatindlægget er publiceret på MedWatch.no

Når kommuner skal vælge et nyt journalsystem (EPJ- eller EOJ-system), handler diskussionen ofte om funktionalitet, pris og driftssikkerhed. Det er naturligvis vigtigt. Men der er et spørgsmål, som efter min mening bliver stadig vigtigere:

Det er en udfordring, som mange kommuner står med i dag.

På den ene side ønsker kommunerne stabile og sammenhængende løsninger, hvor ansvaret er tydeligt placeret. På den anden side opstår nogle af de mest interessante innovationer hos mindre, specialiserede virksomheder, som fokuserer på ét område og kan udvikle nye løsninger hurtigt.

Historisk har kommunerne ofte været tvunget til at vælge mellem de to modeller. Enten et samlet system fra én leverandør eller et landskab af mange løsninger, som kommunen selv skal koble sammen og få til at fungere.

Efter min opfattelse er det et valg, kommunerne ikke burde være tvunget til at træffe.

Valgfrihed må ikke blive et integrationsprojekt

Kommunerne står over for et stigende pres. Der bliver flere ældre borgere, presset på medarbejderne stiger, kravet til samarbejde mellem tjenester og aktører bliver vigtigere, og nye behov opstår hurtigere, end nogen enkelt leverandør kan udvikle løsninger til.

Samtidig ønsker kommunerne i stigende grad frihed til at vælge de løsninger, der passer bedst til deres egne arbejdsgange og prioriteringer.

Problemet er, at valgfrihed ofte kommer med en pris.

Hvis kommunen selv skal drive integrationer, sikkerhedsvurderinger, driftsovervågning og koordinering på tværs af mange leverandører, bliver gevinsten hurtigt ædt op af kompleksiteten.

Derfor handler åbenhed efter min mening ikke bare om adgang til API'er eller integrationsmuligheder. Det handler lige så meget om, hvem der tager ansvaret for helheden.

Åbenhed kræver tydeligt ansvar

Mange leverandører taler i dag om åbne platforme og økosystemer. Men et økosystem er ikke bare en åben dør.

Der skal være klare krav til sikkerhed, databehandling, dokumentation, drift og support. Der skal være test og overvågning. Og der skal være én part, der tager ansvar, når noget går galt.

Uden denne struktur vil kommunerne faktisk ikke opleve større frihed, men er i stedet bundet til konstant nye integrationsprojekter, som de selv skal drive og tage fuldt ansvar for.

Jeg mener derfor, at kommunerne bør efterspørge en model, hvor leverandøren fortsat tager ansvar for kernesystemet og den samlede sammenhæng, samtidig med at specialiserede løsninger kan kobles på.

For kommunen handler det i sidste ende ikke om at vælge mellem stabilitet og innovation, men om at få begge dele samtidig.

Når kommunen ikke behøver nøjes med én løsning

Hos Systematic har vi med Cura valgt at arbejde efter denne model.

Et konkret eksempel er et samarbejde med Deloitte, hvor kommuner kan anvende Deloittes automatiserede rute- og vagtplanlægningsløsning direkte sammen med Cura-platformen.

Det særlige ved samarbejdet er, at Deloitte Plans ikke blot supplerer Cura. Det er et alternativ til Curas egen planlægningsløsning, Cura Plan, og dermed i direkte konkurrence med et produkt, vi selv sælger.

Mange kommuner vælger Cura Plan og får stor værdi af det. Pointen er ikke, at én løsning er bedst for alle kommuner. Pointen er, at kommunen bør have mulighed for at vælge den løsning, der passer bedst til dens behov.

Det havde været enklere udelukkende at tilbyde vores egen løsning. Men gennem dialogen med kommuner og erfaringer fra blandt andet tværkommunale samarbejder om datadrevet ruteplanlægning er det blevet tydeligt, at kommunerne ikke nødvendigvis ønsker den samme løsning.

Nogle kommuner foretrækker den ene tilgang, andre den anden. Når behovene er forskellige, bør valgmulighederne også være det.

Efter min opfattelse er det netop her, et åbent økosystem viser sin værdi. Kommunen skal ikke være begrænset af leverandørens produktstrategi eller udviklingsplan. Hvis en specialiseret løsning skaber størst værdi for kommunen, bør kommunen kunne vælge den, uden samtidig at miste sammenhængen, sikkerheden og det tydelige ansvar for helheden.

Henrik Wiingreen, Director i Deloitte, beskriver erfaringen fra en række driftsoptimeringsanalyser i danske kommuner: