• Seneste nyheder

april 23, 2024

Thisted Kommune tager vigtigt skridt mod mere kontinuitet og tryghed i hjemmeplejen

Medarbejdernes drivkraft og klare spilleregler gjorde overgangen til små, faste teams let, da Thisted Kommune i 2023 implementerede Columna Cura Mit Team. Løsningen øger trivslen hos medarbejderne og skaber kontinuitet hos borgeren, som får en stærkere relation til de medarbejdere, der kommer i hjemmet.

Thisted Kommune gik i starten af 2022 i gang med projekt ”Selvstyrende teams i hjemmeplejen”. For at effektivisere koordineringen af besøg og styrke medarbejdernes interne samarbejde har de afprøvet og implementeret Columna Cura Mit Team. Med løsningen kan små faste teams koordinere dagsplanen i fællesskab og hjælpe hinanden, hvis en kollega eksempelvis er bagud med sine besøg. Mit Team sikrer både medarbejdernes og borgernes tryghed ved at tage højde for, at dagsplanen kan ændre sig.

Stine Stentoft, fagkoordinator og systemadministrator på Columna Cura i Thisted Kommune, beskriver implementeringen af Mit Team som vellykket og som én af grundene til, at medarbejderne oplever et større overskud og bedre kan tage selvstændige beslutninger, når dagen ændrer kurs.

Læs mere om Mit Team

Columna Cura Mit Team

Columna Cura Mit Team er løsningen, der samler små, faste teams på tværs af fagligheder i organisationen til at løse kerneopgaverne hos borgerne.

Mit Team gør det nemt at koordinere og korrigere dagsplanen i fællesskab. For den enkelte medarbejder bliver samarbejdet mere fleksibelt og samtidig udnyttes teamets ressourcer mere optimalt gennem det tværfaglige arbejde. 

Bedre kollegialt samarbejde skaber kontinuitet og tryghed hos borgeren

Mit Team-appen tilbyder simple og brugbare funktioner, der understøtter medarbejdernes indbyrdes samarbejde og giver dem mulighed for at træffe de vigtige beslutninger, når dagsplanen ændrer sig.

“Dét medarbejderne fortæller, at de er allermest glade for er, at de får overblik over deres team ude i marken. Overblikket over hvor langt kollegerne er med opgaverne, har de tidligere manglet. De oplever, at de arbejder mere sammen som et team med overblikket og bedre kan træffe beslutninger selv,” fortæller Stine Stentoft.

Appen er især brugbar i tilfælde af sygdom i teamet. Den fraværende medarbejders besøg lægges på en fælles liste i appen, så medarbejderne har et hurtigt overblik over, hvilke opgaver der skal fordeles.

Før skulle en disponent fysisk ind på kontoret og tænde pc’en og ringe ud til medarbejderne med de besøg, der skulle fordeles. Det har sparet en del tid for medarbejderne.

Medarbejderne var drivkraften bag Thisteds succes 

Stine Stentoft anbefaler andre, der skal i gang med selvstyrende eller små, faste teams at starte glidende op og definere spilleregler.  

Derudover har det været altafgørende for projektets succes, at medarbejderne har engageret sig og inspireret hinanden til at se mulighederne ved at anvende Mit Team i deres arbejde.

 "Vi er meget tilfredse med, at vi startede Mit Team op med få teams ad gangen. Medarbejderne har på den måde været med til at inspirere deres kollegaer med gode historier og oplevelser og dermed gjort dem nysgerrige på appen. Det er altid nemmere at implementere noget, som ens kolleger er glade for, i stedet for at det er sådan en som mig, der kommer og siger det. Det er dem, der taler ideen op, siger Stine Stentoft.

Seneste nyheder

Vi vil så gerne holde dig opdateret med, hvad vi laver. Du finder vores seneste nyheder her, men du kan også klikke på knappen nedenfor og få det fulde overblik.