Systematic er klar til at løfte hospitalslogistik i Holland
Den offentlige sundhedsinstitution UMC Utrecht i Holland har underskrevet en kontrakt med Systematic og de vil snart anvende IoT-platformen til at forbedre deres hospitalslogistik.
En af Hollands største offentlige sundhedsinstitutioner, University Medical Center Utrecht (UMC Utrecht), har netop indledt et nyt samarbejde med Systematic. Målet er at forbedre hospitalslogistikken ved at udnytte smart teknologi fra Internet of Things, IoT. Systematics IoT-platform gør det muligt at spore udstyr og enheder med løsningen Columna Flow Search & Find og øger derved sporing af hospitalsudstyr i realtid. Det kan være hospitalsudstyr såsom senge, kørestole, bækkener eller endda mennesker. Løsningen understøtter også avancerede processer idet systemet opretter notifikationer, der udløses af sporing eller statushændelser.
På et hospital med mere end 1.100 senge og cirka 12.000 ansatte er effektiv logistik afgørende. Søg & Find-løsningen kombineret med en omfattende IoT-platform bliver skræddersyet til UMC Utrechts specifikke krav og aktuelle udfordringer. Efter implementeringen er forventningen, at løsningen vil frigøre tid for hospitalspersonalet ved hurtigt at sætte dem i stand til at spore enheder, såsom kørestole eller infusionspumper.
Seniorkonsulent på projektet, Jacob Gade, ser frem til at være med til at løfte hospitalslogistikken på UMC Utrecht:
“Vi er meget begejstrede for projektet og har arbejdet med UMCU i de sidste 2 år. Jeg ser især frem til at følge projektet og den udvikling, som vi ved, at vores løsning kan bidrage med.”
Projektet stammer fra en tidligere pilot, der blev testet på et børnehospital i Utrecht kaldet "Project UFound: Improving Hospital Logistics with IoT running". Her var mange store virksomheder med til at optimere hospitalslogistikken motiveret af udfordringen med at holde styr på hospitalets enheder i et tempofyldt miljø. Til sidst præsenterede Systematic dog den bedste løsning til at støtte UMC Utrecht.
Samarbejdet er netop startet, og løsningerne for UMC Utrecht vil blive skræddersyet til deres specifikke krav og aktuelle situation samt udfordringer.
Fakta om UMC Utrecht
-
En af de største offentlige sundhedsinstitutioner i Holland
-
UMC Utrecht er den største arbejdsgiver i regionen
-
Ca. 12.000 ansatte
-
1.100 sengepladser