”Vi skal ikke dokumentere mindre – vi skal dokumentere rigtigt” 

80 ansatte fra hjemmeplejen i 20 kommuner delte erfaringer med selvledende teams, udfordringer med dokumentation og ny teknologi hos Systematic. Her vakte også en ny team-app, udviklet med Syddjurs Kommune, begejstring blandt tilhørerne.

80 ansatte fra 20 kommuner, som alle anvender Systematics elektroniske omsorgsjournal Columna Cura, mødtes i april hos Systematic, for at blive klogere på, hvordan selvledende teams kan øge kvaliteten i plejen, løfte arbejdsglæden, højne effektiviteten – og ikke mindst hvordan it-systemer kan gøre arbejdet lettere.

Den kommende ældrelov og politiske udmeldinger om mere selvbestemmelse og færre dokumentationskrav i ældreplejen har skabt fokus på nye måder at organisere hjemmeplejen på i alle landets kommuner. Derfor var engagementet i dagens emne stort, da over halvdelen af de fremmødte allerede havde høstet erfaringer med selvstyrende teams i deres kommuner.

Faxe Kommune, Syddjurs Kommune og Københavns Kommune bidrog med oplæg om deres erfaringer og om ny teknologi til understøttelse af arbejdet.

Ny team-app til bedre samarbejde vakte både misundelse og begejstring

Syddjurs Kommune vakte både misundelse og begejstring, da Rikke Høegh Jensen og Elisabeth Korsholm Christensen fra Projekt Mere Værdig Pleje fortalte, hvordan de havde kørt forsøg med selvstyrende teams, og ikke mindst, hvordan de i samarbejde med Systematic har udviklet en team-app, som fungerer sammen med den eksisterende omsorgsjournal Columna Cura.

Appen giver medarbejderne en liste med overblik over deres egne opgaver og en fællesliste, hvortil medarbejdere kan overføre egne opgaver, hvis de kommer i tidsnød og har brug for hjælp. Alle i teamet kan se og tage opgaver på fælleslisten, og det er også muligt at signalere til kollegerne, at man kan hjælpe, hvis man får tid til overs. Team-appen holder medarbejderne ajour med status for dagens opgaver i hele teamet, hvilket øger samarbejde og motivation.

”Vi er sluppet af med de mange konstante opkald, hver gang planen ændrer sig. Nu kan man bede om hjælp via appen og se, hvor og hvordan man selv kan hjælpe. Det fungerer supergodt”, forklarede Elisabeth Korsholm Christensen.

Faxe Kommune: Mindre dokumentation er ikke et mål i sig selv

I Faxe har man siden 2021 arbejdet med organisationsændring i en del af hjemmeplejen, som er inspireret af den hollandske Buurtzorg-model med små, selvledende teams og coachende ledelse. For borgerne betyder det besøg af faste medarbejdere i hjemmet, og medarbejderne oplever mere selvbestemmelse, bedre samarbejde og mindre sygefravær. Dokumentationen er ikke blevet mindre i Faxe, men det er heller ikke et mål i sig selv, mener leder af hjemmeplejen Faxe øst, Ulla Johansen: 

”Vi synes ikke, at man skal dokumentere mindre, for dokumentation er vigtigt, hvis man skal kunne se og måle på, hvad der virker godt hos den enkelte borger. Vi skal derimod sørge for, at vi dokumenterer det rigtige, og så skal det være lettere for medarbejderne. Vi vil gerne bidrage til at gøre systemerne lettere at anvende – også for den generation, som ikke er født med en tablet i hånden”, sagde hun.

Københavns Kommune slipper hjemmeplejen fri, og nu vil de selv blive gamle der

Fra Københavns Kommune fortalte Siff Hansen, Christina Bilevits og Linda K. Tougaard om deres erfaringer fra to projekter, hvor der under overskriften ”Slip hjemmeplejen fri” er nedsat mindre tværfaglige og selvplanlæggende teams, som opererer i to bydele med mange ældre borgere.

”Det er blevet sådan, at medarbejderne selv er begyndt at give udtryk for, at de gerne vil bo i Sundparken for vi udvikler en hjemmepleje, vi gerne selv vil benytte os af”, forklarede Linda K. Tougaard.

Samtidig står det klart, at nye arbejdsgange også stiller nye krav til de understøttende systemer, og den måde de er indrettet på.

”Med tværfaglige teams kommer også et tværfagligt dokumentationsfællesskab, hvor alle roller skal kunne se sig selv i systemerne. Fx er det væsentligt i planlægningen, at det er borgerens situation, som afgør, hvilken faglighed, der er behov for til opgaven. Hvem kan fx hjælpe Else i bad? Har hun behov for at blive badet, eller skal hun bare have hjælp til at betjene blandingsbatteriet, så hun kan klare det selv? Det bør være muligt at indrette systemet, så man kan anføre, hvilke fagligheder, der kan løse den specifikke opgave hos Else”, sagde Linda K. Tougaard.

Udover de konkrete erfaringer fra kommunerne, bidrog også Pia Kürstein Kjellberg fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) og Nanna Skovgaard fra Kommunernes Landsforening (KL) med indlæg om konkrete projekter og afprøvede elementer fra den hollandske Buurtzorg-model.