Gå til primært indhold Gå til footer indhold
Kollegaer går på trapper

Systematic satser stort på sundheds-it i Norge

Systematic vil erobre op mod halvdelen af markedet for kommunale borgerjournalsystemer i Norge og etablerer nu et norsk selskab som led i den største internationale sundheds-it-satsning i virksomhedens historie.

Vi har netop etableret et norsk datterselskab og er i fuld gang med at rekruttere medarbejdere og finde lokaler i Norge. Kontoret skal fungere både som salgs- og leverancehub for nye kunder og som lokalt omdrejningspunkt for de over 100 norske kommuner, der allerede anvender Systematics biblioteksplatform Cicero.

“Vi mener det alvorligt, når vi går ind i et nyt marked. Med etableringen i Norge rykker vi helt tæt på de mange kommuner, der står over for at skulle modernisere deres digitale løsninger i ældre- og sundhedssektoren.

Vi kommer med en moderne og velafprøvet løsning og ambitionen om at blive én af de dominerende leverandører af fremtidens journalsystem i norske kommuner.”
Brian Fisker
Vice President
Systematic Healthcare
Brian Fisker

Vil bygge videre på dansk succes – i samarbejde med de norske kommuner

Systematics borgerjournalløsning Columna Cura anvendes i dag af knap halvdelen af de danske kommuner og har over 85.000 brugere. Løsningen er udviklet i tæt samarbejde med slutbrugere som sosu-assistenter, sygeplejersker og socialrådgivere og videreudvikles løbende på baggrund af input fra brugerne.

”Værdien af vores koncept er veldokumenteret: Vi samarbejder tæt med brugerne, så systemet understøtter deres hverdag. Det samme gør vi i Norge. Det er ikke en løsning, vi bare oversætter men et samarbejde, vi inviterer til,” siger Brian Fisker.

Fuld fokus på norsk kontekst og samarbejde

Det norske selskab bemandes med egne compliance- og leverancemedarbejdere, der sikrer, at løsningen matcher norsk lovgivning, nationale krav og lokale integrationsbehov.

”Vi ser det norske kontor som en platform for partnerskaber. Vi vil gerne bidrage til, at gode løsninger, metoder og arbejdsprocesser deles på tværs af landegrænser – og vi tror på, at samarbejde mellem kommuner og teknologileverandører kan accelerere innovationen i både Danmark og Norge,” siger Brian Fisker.

Fakta om Cura

Cura er et digitalt omsorgsjournalsystem, der anvendes til dokumentation, koordinering og beslutningsstøtte i den kommunale hjemmepleje, på plejecentre og i socialfaglige indsatser. Cura hjælper sosu-assistenter, sygeplejersker og socialrådgivere med at få overblik over borgerens forløb og sikre korrekt og rettidig pleje og omsorg – altid baseret på opdateret data.

Cura er en sikker cloudbaseret løsning, der bygger på åbne, internationale standarder (HL7/FHIR, SNOMED CT).

Cura er skalerbar og anvendes i dag i både den største og den mindste kommune i Danmark – Københavns kommune og Læsø kommune. Systemet er intuitivt at anvende og kan typisk implementeres på tre til seks måneder med minimalt behov for oplæring.

Seneste nyheder

Vi vil så gerne holde dig opdateret med, hvad vi laver. Du finder vores seneste nyheder her, men du kan også klikke på knappen nedenfor og få det fulde overblik.

Corporate nyheder