Gå til primært indhold Gå til footer indhold
Tysk soldat bruger SitaWare

Systematic indgår syvårig rammeaftale med Bundeswehr

Som en del af Tysklands digitale transformation af forsvaret har Bundeswehr indgået en syv-årig rammeaftale med den danske softwarevirksomhed Systematic.

Den netop underskrevne vedligeholdelsesaftale skal sikre, at Bundeswehrs kommando-kontrolsystem, SitaWare, der er udviklet af Systematic, hele tiden er opdateret med de nyeste tilføjelser efterhånden som software-suiten udbygges med ny funktionalitet.

Tysklands forsvar anvender allerede Systematics SitaWare Headquarters, SitaWare Frontline og IRIS.

Tysk militærpersonale med SitaWare

"Bundeswehr er stærkt engageret i den igangværende digitalisering, og SitaWare Headquarters og Frontline er allerede tilgængelig for et stort antal brugere i det tyske forsvar. Derfor er vi også virkelig glade for denne aftale, som cementerer styrken i vores partnerskab med Bundeswehr. Det betyder, at vi kan fortsætte vores store engagement i Tysklands væbnede styrkers fremtid,” siger Sven Trusch, Managing Director for Systematic i Tyskland.

En stor fordel ved aftalen er, at den giver Bundeswehr mulighed for at påvirke Systematics fremtidige udviklingsplan for SitaWare-suiten, idet tyskernes indsigt, ønsker og feedback kommer til at spille en afgørende rolle i udviklingen af produkterne. Derudover får samarbejdet indvirkning på øvrige SitaWare-kunder, som tæller mere end 50 nationer heraf 15 medlemmer af NATO-alliancen. 

Bundeswehrs aktive involvering er med til at sikre, at SitaWare-suiten fortsat udvikles med fokus på de operationelle behov hos de forskellige landes forsvar, ligesom det forbedrermulighederne for operationelt samarbejde mellem landene.

 

Corporate nyheder