Socialrådgiver med tablet
  • Explore

oktober 21, 2021

Digitale løsninger fra Systematic hjælper kommunerne med sundhedsarbejdet

Et samarbejde mellem Systematic og Delfi Technologies har lettet arbejdet for landets kommuner med en digital løsning, der erstatter papirbaserede processer og gør det enklere at registrere og dokumentere kommunens hjælpemidler.

 

Hverdagens vigtige opgaver på landets hjælpemiddelsdepoter kan nu håndteres gennem kommunernes nye digitale scannerløsning, som bruger smartphones og stregkoder til at identificere og tracke hjælpemidlerne. Løsningen er leveret i samarbejde mellem Systematic og Delfi Technologies, og anvendes af kommunens medarbejdere som et samlet arbejdsredskab til alt fra registrering af hjælpemidler til overblik over køreruter og information om borgerne.

I dag anvender landets kommuner omsorgssystemet Columna Cura leveret af Systematic. Nu udstyres de med et udvidet arbejdsredskab, Columna Cura Hjælpemiddel, der kan anvendes til bestilling og levering af hjælpemidler, hvor lagerstyring og modtagelse af ordrer foregår digitalt. Systemet benytter stregkoder til at identificere hjælpemidlerne, og sikrer korrekt registrering og dokumentation.

Favrskov Kommune har været en af foregangskommunerne inden for implementering af digitale scannerløsninger med stregkoder. Stregkodeløsningen består af smartphones fra Delfi Technologies, som taler sammen med Columna Cura-systemet fra Systematic, hvori al data registreres og anvendes.

- Efter vi har implementeret scannerløsningen, har vi opnået en væsentlig forbedring af vores datasikkerhed, fortæller Camilla Skovgaard Andersen, der er teamleder i hjælpemiddelservice hos Favrskov Kommune.

Hos Favrskov Kommune, lige så vel som hos andre danske kommuner, handler det i høj grad om at tiden bruges på kerneopgaven – nemlig at yde pleje, omsorg og støtte for de borgere, som har behov for det.  

Læs mere om projektet.