Kliniker kigger på tablet
  • Explore

september 19, 2022

8 af verdens bedste hospitaler bruger Systematics software

Aarhus Universitetshospital bruger Systematics softwareløsninger og er det bedst placerede danske hospital på listen over ’World’s Best Smart Hospitals 2023’. I Europa er det kun overgået af Karolinska Universitetssjukhuset i Sverige, som også benytter sig af Systematics løsninger, og Charité-Universitätsmedizin Berlin i Tyskland.

Det amerikanske nyhedsmagasin Newsweek har sammen med statistikportalen Statista udarbejdet en rangeret liste over de smarteste hospitaler i hele verden , baseret på hvilke hospitaler der bedst benytter sig af de mest avancerede teknologier. The World’s Best Smart Hospitals rangerer de førende 300 hospitaler inden for smartteknologier fra 28 forskellige lande, der er blandt andet blevet kigget på brugen af kunstig intelligens, robotteknologi, telemedicin, virtual reality og brug af datadreven informationsdeling. Med i top 25 ligger Karolinska Unversitetssjukhuset, Aarhus Universitetshospital og Aalborg Universitetshospital, der sammen med 5 andre på listen, har det tilfælles, at de bruger Systematics software til deres daglige planlægning og drift.

Rangeringsprocessen er baseret på tre hovedtrin; international online undersøgelser, internationale hospitalsundersøgelser og desk research. Udvælgelsen startede med en international online undersøgelse, hvor hospitalsledelser og lægefaglige medarbejdere har kunnet indstille hospitaler verden over, som efter deres mening gør det særligt godt på området. Herefter er hospitalernes bedrifter blevet vurderet af internationale fagfæller.

Aarhus Universitetshospital rykker mod toppen

Det, der adskiller de førende hospitaler, er deres evne til hele tiden at innovere og samtidig holde fokus på det vigtigste: at forbedre patientplejen. Nøglen til at bevare et hospitals topstatus og fremskridt i en verden, hvor den ældre generation er større end den arbejdsdygtige og dermed mere belastende for hospitalerne, er at drive innovation kontinuerligt.

Aarhus Universitetshospital er ét af de sygehuse, som har fulgt dette råd, og det har båret frugt, da de nu ligger nummer 16 på verdensplan og nummer 3 i Europa.

”Det er en fornem belønning for, at vi gennem mange år har arbejdet målrettet for at indføre digitale løsninger og på at skabe sammenhæng mellem systemerne for at højne sikkerheden for patienterne og for at understøtte personalets arbejdsgange. Jeg er enormt stolt over, at vi som hospital igen er blevet anerkendt for at være blandt verdens bedste til at indføre og udnytte digitale løsninger og moderne teknologi til patientbehandling”, siger hospitalsdirektør Poul Blaabjerg i en pressemeddelelse fra Aarhus Universitetshospital.

Aarhus Universitetshospital har længe arbejdet aktivt med udviklingen af den elektroniske patientjournal (EPJ), og benytter i dag Systematics EPJ-system, Columna CIS, der danner platformen for MidtEPJ og for EPJ-systemerne i Region Syddanmark og Region Nordjylland.

”I forbindelse med de seneste års samling af Aarhus Universitetshospital har vi brugt digitale løsninger til at få overblik og styre patientflow og logistik i et stort hospital, og vi har intensiveret vores brug af data, så vi i dag i høj grad baserer ledelse på data,” udtaler chefkonsulent Lars Ganzhorn Knudsen i pressemeddelelsen fra Aarhus Universitetshospital

Databaseret sammenligning over hele verden

2023-listen repræsenterer data fra i alt 28 lande. Målet med undersøgelsen er at give en databaseret sammenligning af hospitalets omdømme og resultater på tværs af alle lande.
Rangordning af hospitaler i hele verden, der bruger Systematics løsninger:

• Nr. 9: Karolinska Universitetssjukhuset, Sverige
• Nr. 16: Aarhus Universitetshospital, Danmark
• Nr. 22: Aalborg Universitetshospital, Danmark
• Nr. 35: Oslo Universitetssykehus, Norge
• Nr. 108: UMC Utrecht, Holland
• Nr. 124: Rigshospitalet København, Danmark
• Nr. 215 Päijänne Tavastia Central Hospital, Finland
• Nr. 235: Odense Universitetshospital, Danmark