Forbind Columna Flow til jeres eksisterende hospitalssystemer
Jeres hospital har allerede systemer til patientjournaler, udstyrshåndtering, bygningsdrift og sporingsteknologi. Columna Flow integrerer med dem alle gennem åbne standarder – ingen proprietær binding, ingen tvungne udskiftninger af systemer.
Sådan integrerer Columna Flow
IT-setuppet på et hospital er komplekst. I har en EPJ, udstyrsdatabaser, forskellige sporingsteknologier, bygningsstyring og flere logistiksystemer. Systemerne virker fint hver for sig – men de kan ikke udveksle data.
Med Columna Flow bliver I ikke tvunget til at udskifte jeres systemer. I stedet bliver de forbundet gennem et fælles integrationslag, som vi kalder for IoT platformen.
IoT platformen som fundament
Jeres sporingshardware (Wi-Fi positionering, Bluetooth tags, RFID læsere) registrerer konstant, hvor tingene befinder sig. Jeres hospitalssystemer (EPJ, opgavestyring, udstyrsregistre) skal bruge denne information i en form, de kan arbejde med. IoT platformen sidder i midten og indsamler data fra alle sporingsteknologier, tilføjer relevante oplysninger fra jeres lokations- og udstyrsdatabaser og sender det videre til de systemer, der har brug for det – gennem standardiserede forbindelser.
Kliniske informationssystemer
Sådan virker integrationen
Når kliniske applikationer og jeres EPJ kobles til Columna Flow gennem HL7 FHIR eller ADT feeds, bliver lokationsdata brugt direkte i de kliniske arbejdsgange. Ingen separate systemer, ingen behov for at skifte mellem skærme.
Klinikere bruger meget tid på repetitive opgaver i EPJ'en. For eksempel, at tjekke status på prøvesvar, finde kolleger, håndtere senge og tilkalde servicepersonale. Mange af disse opgaver kan klares nemt fra en mobil, når systemerne taler sammen.
Hvad I får mulighed for
Se hvor personale befinder sig på afdelingsniveau og send beskeder direkte
Tjek tilgængelighed af udstyr og senge uden at åbne en anden app
Send serviceanmodninger, som automatisk tildeles den rigtige person
Følg radiologiaftaler og transport i realtid
Track instrumenter for et bedre overblik over sterilt udstyr.
Hospitalslogistik og forsyningskæde
Sådan fungerer integrationen
Columna Flow forbinder sygeplejekald-systemer, AGV’er (Automated Guided Vehicle) og opgavestyring i ét sammenhængende workflow. Lokationsudløsere og systemstatusopdateringer dirigerer opgaver automatisk baseret på anmodningstype.
Omkring halvdelen af jeres patientkald kræver sygepleje. Den anden halvdel – rengøring af stuer, levering af måltider, afhentning af udstyr – kunne håndteres af servicepersonale. Men sygeplejekald-systemer sender alt til sygeplejerskerne, som så må ringe til andre, som skal finde det rigtige sted.
Hvad I får mulighed for
Ikke-kliniske sygeplejekald sendes til servicepersonale, ikke sygeplejersker
AGV’er udløser leveringsnotifikationer, når de er nået en stue
Ændringer i stuestatus udløser automatisk rengøringsopgaver
Catering-systemer forbinder måltidsleveringer med patientlokation
Udstyrs- og bygningsstyring
Sådan virker integrationen
Columna Flow kombinerer bygningsdata (Building Information Management, BIM) med sporing af udstyr i realtid. Jeres asset management system bliver den fælles kilde til information, som forbinder indkøb, bygningsdrift og daglig drift.
Kombineres bygningsdata med udstyrssporing, kan plejepersonale og sygeplejersker hurtigt finde det kliniske udstyr. Det sparer tid, der ellers går med at lede. Administrativt personale kan styre medicinsk udstyrs livscyklus fra deres asset management systemer og forbinde udstyret til lokationer på hospitalet.
Hvad I får mulighed for
Se hvor udstyr befinder sig i realtid på tværs af alle hospitalssystemer
Integrer med bygningsdesign fra Revit og andre BIM-værktøjer
Indkøbsordrer indeholder præcise leveringssteder med rutevejledning.
Brug standardiserede lokationskoder baseret på internationale GS1-standarder
Realtids lokaliseringssystem (RTLS)
Sådan virker integrationen
Columna Flow samler lokationsdata fra alle slags sporingsteknologier – Wi-Fi positionering, Bluetooth Low Energy, RFID, Ultra-Wideband. Jeres brugervendte systemer (Search & Find, Wayfinding, Task Management) kan se udstyr fra alle disse kilder gennem standardiserede snitflader.
Med platformens teknologi-agnostiske arkitektur, bliver I ikke låst fast hos én sporingsleverandør. Uanset om I bruger Wi-Fi, BLE, RFID, UWB eller flere teknologier på én gang, indsamler Columna Flow data fra alle systemer og sender det videre til jeres brugerapplikationer.
Hvad I får mulighed for
Brug forskellige sporingsteknologier, forskellige steder, uden at miste overblikket
Skift sporingsleverandør uden at ændre jeres brugersystemer
Søg efter udstyr uanset hvilken teknologi, der sporer det
Derfor bruger vi åbne standarder til integration
Mange sundheds IT-leverandører arbejder med lukkede systemarkitekturer, hvor fx. EPJ-løsningen er tæt koblet til et bestemt økosystem af partnere og integrationer. Det betyder, at tilføjelse af ny funktionalitet – som fx udstyrssporing – afhænger af, hvad leverandøren understøtter, og at et eventuelt leverandørskifte typisk indebærer en længerevarende migrationsproces.
Vi har en anden tilgang.
Sådan gør vi:
Columna Flow bruger internationalt anerkendte standarder, som fungerer på tværs af leverandører og lande:
GS1-standarder (EPCIS, GLN, GTIN, GRAI, GIAI) – de samme som bruges i globale forsyningskæder
HL7 FHIR og HL7 V2 – standarder for sundhedsdataudveksling
REST APIs – moderne webstandarder til systemintegration
IFC, gbXML, geoJSON – standarder for bygnings- og lokationsdata
Hvad det betyder i praksis:
Skift leverandør uden at skulle bygge integrationer om (standarder ejes ikke af én virksomhed)
Tilføj ny teknologi gennem færdige forbindelser (ikke særudviklet hver gang)
Integrer hurtigere og billigere (standardforbindelser reducerer implementeringstiden)
Beskyt jeres investering (jeres systemer virker fortsat, selvom I skifter leverandør)
Det er de samme standarder, der gør det muligt at spore pakker globalt, som bruges til at spore udstyr på tværs af hospitalet. Og ligesom forsendelse fungerer med alle kurérfirmaer gennem standardiserede sporingskoder, fungerer jeres systemer med alle leverandører, der understøtter de samme standarder.
Vil I have den komplette API-dokumentation?
Columna Flow er en del af vores åbne økosystem, der understøtter en lang række integrationer
De åbne API'er til Columna-produktsuiten – Columna Cura, Columna CIS og Columna Flow – er baseret på internationale standarder og bygget til at fungere sammen med eksisterende IT-løsninger i regioner, kommuner og private plejetilbud. Det giver effektiv integration og kortere udviklingstid, som øger det kommercielle potentiale i innovative projekter.
Regioner med flere hospitaler bruger dette som fælles lokationsdatabase og standardiserer måden lokationsdata struktureres og deles på tværs.
Teknologi designet til sundhedsvæsenet: Platformen kører på infrastruktur, der er bygget til missionskritiske miljøer, hvor pålidelighed ikke er til diskussion – integrerede økosystemer, intelligente teknologier til kliniske beslutninger og driftsteknologi, der sikrer sikker og skalerbar drift.
Seneste nyheder
Vi vil så gerne holde dig opdateret med, hvad vi laver. Du finder vores seneste nyheder her, men du kan også klikke på knappen nedenfor og få det fulde overblik.


