Nyt Columna Flow-release: Forbedret integration og nemmere håndtering af udstyr
Når hospitalsystemer ikke taler sammen, farer patienter vild, og personalet spilder tid på at lede.
En patient modtager en bekræftelsesmail på en aftale med et lokalenummer. Ved ankomsten til hospitalet er patienten usikker på, hvor vedkommende skal hen, og spørger om vej i receptionen. Samtidig leder jeres driftsteam gennem flere forskellige systemer, for at finde ud af, hvorfor udstyr ikke er der, hvor det burde være. Har det aldrig været tracket, eller er det blevet fjernet fra det anviste område?
Disse usammenhængende oplevelser spilder tid, frustrerer patienter og personale, og underminerer værdien af jeres teknologi investeringer.
Hvad er nyt: Bedre forbindelser, tydeligere information
Det seneste Columna Flow release styrker integrationsmulighederne og styringen af udstyr, så det bliver nemmere at forbinde patientsystemer og håndtere sporet udstyr på tværs af hospitalet.
Wayfinding, der er forbundet med jeres patientsystemer
Forbedrede integrationsmuligheder gør det muligt for patientaftale- og ankomstregistreringssystemer at koble direkte til Columna Flow Wayfinding-kort og ruter. Når en patient modtager bekræftelse på en aftale, kan kommunikationen indeholde navigationshjælp - ikke i en separat app, der skal downloades, men som et direkte link fra de systemer, de allerede bruger.
Jeres platform for patientbooking, digitale post eller hospitalets hjemmeside kan oprette links, der åbner wayfinding-kortet og viser den præcise rute til aftalen. Ingen manuel indtastning af adresse, ingen separat navigationsapp – blot kontinuerlig guidning fra aftale bekræftelse til ankomst.
Denne standardbaserede tilgang fungerer med jeres eksisterende kommunikationsplatforme uden behov for specialudvikling til hver enkelt integration.
Lightweight udstyrsstyring for hurtigere implementering
Ikke alt udstyr kræver kompleks styring. Kørestole, senge og transportvogne har ikke samme regulatoriske krav som medicinsk udstyr, men de forsvinder stadig, hvilket skaber forsinkelser, når klinikere har brug for dem.
Columna Flow Search & Find inkluderer nu forenklet udstyrsregistrering for genstande, der ikke kræver fuld overvågning via et asset management-system. Registrér og spor udstyr direkte i løsningen uden komplekse integrationer eller lange godkendelsesprocesser.
Denne lightweight løsning gør det muligt hurtigt at implementere sporing af dagligdagsudstyr og give realtidsindsigt i placering – uden at vente på integration til et centralt asset management-system. Opret, redigér og administrér udstyrsregistreringer via en intuitiv brugerflade, der er designet til hurtig udrulning og øjeblikkelig værdi.
For udstyr med strenge regulatoriske krav, integrerer platformen fortsat problemfrit med enterprise asset management-systemer som Medusa og Ultimo via standardiserede grænseflader.
Bygget på åbne standarder
Disse forbedringer afspejler Columna Flows fokus på interoperabilitet.
Uanset om I forbinder patientbookingsystemer via Wayfinding-API’er, integrerer med jeres EPJ-systemer via HL7 FHIR, eller sporer udstyr via RFID-, BLE- eller Wi-Fi-netværk, sikrer platformens standardbaserede arkitektur, at jeres systemer kan kommunikere uden proprietær binding.
Klar til at transformere jeres hospitalsarbejdsgange?
Uanset om I vil reducere patientforsinkelser, effektivisere brugen af udstyr eller forbedre koordineringen blandt personalet, kan vores eksperter hjælpe jer med at forstå, hvordan Columna Flow passer til jeres hospitals behov.
Seneste nyheder
Vi vil så gerne holde dig opdateret med, hvad vi laver. Du finder vores seneste nyheder her, men du kan også klikke på knappen nedenfor og få det fulde overblik.