Tablet med Columna Cura
  • Seneste nyheder

juli 9, 2019

Systematic valgt som leverandør til nyt SKI-udbud

 

Vigtig sejr sikrer, at Columna Cura fortsat er tilgængelig via Statens og Kommunernes Indkøbsservice (SKI). Den nye aftale indeholder et opdateret og fremtidssikret tilbud af Columna Cura Suiten til landets kommuner.

Columna Cura blev allerede i januar 2017 en del af SKI-aftalen 02.19 SaaS – Cloud, hvilket har haft stor betydning for, at Cura i dag anvendes i 32 danske kommuner. Den nye SKI-aftale giver kommunerne mulighed for at vælge en opdateret og fremtidssikret Cura-løsning, der opfylder de nye SKI-kravsspecifikationer.

”Aftalen indeholder mange af de samme ting som den tidligere, men en af de nye dele af SKI-aftalen er tilføjelsen af Cura BI. Cura BI et rapporteringsværktøj til ledelsesinformation, der bruger den værdi­fulde data og information fra Cura i planlægningen og optimeringen af arbejdsgange i kommunen, både på et operationelt og strategisk niveau” fortæller Anders Kerzel, Account Director hos Systematic.

Det er ikke kun aftalens indhold, der er opdateret, også løbetiden på aftalen er ændret til at være aktuel i 10 år. Den lange løbetid sikrer, at kommunerne får en budgetgaranti på op til 10 år.

Køber kommunerne IT-løsninger via SKI-aftalen, undgår de omkostningerne til at gennemføre et EU-udbud, som nemt kan løbe op i mere end 300.000 kr.. Derudover er de sikret en konkurrencedygtig pris på anskaffelse såvel som den løbende.

Systematics Columna Cura suite er den næste generation af journalsystemer til sundheds-, omsorgs- og socialområdet.

Modulerne, der indgår i Columna Cura suiten, er alle udviklet med brugerne for øje. Modulerne giver medarbejderne et overskueligt og opdateret overblik over deres opgaver og over de borgere, de er i kontakt med. Ved at kombinere brugervenlighed, beslutningsstøtte og relevante overblik fungerer Columna Cura som "den gode kollega",der hjælper med at gøre en kompleks hverdag mere håndterbar.

”Med Columna Cura effektiviseres en lang række processer, der resulterer i mere reel tid til omsorg og pleje samtidig med, at kommunen opnår betydelige besparelser på området. Med den nye SKI-aftalen håber vi naturligvis, at endnu flere kommuner bliver interesserede i at købe Columna Cura, så løsningen i sidste ende kommer endnu flere borgere til gavn,” fortæller Anders Kerzel.

Systematic er i den nye aftale også valgt som SKI-leverandør af software til skole- og undervisningsområdet.

 

For mere information kontakt [email protected] eller Account Director Anders Kerzel tlf. 50813116.

 

KORT OM SKI

Hvert år køber den offentlige sektor ind for cirka 300 milliarder kroner hos private virksomheder. Staten og Kommunernes Indkøbsservice (SKI) er sat i verden for at hjælpe det offentlige med at spare penge på netop indkøb. Ved at samle indkøbskræfterne på tværs af hele den offentlige sektor i SKI opnås større besparelser og bedre aftalevilkår. Columna Cura suiten er på SKI-aftalen 02.19 SaaS – Cloud.

KORT OM Columna Cura

En elektronisk borgerjournal, der kombinerer brugervenlighed og beslutningsstøtte i én it-løsning. Columna Cura giver medarbejderne et overskueligt og opdateret overblik over deres opgaver og over de borgere, de er i kontakt med og hjælper med at gøre en kompleks hverdag mere håndterbar. Tid foran skærmen frigøres til tid sammen med borgeren.

Seneste nyheder

Vi vil så gerne holde dig opdateret med, hvad vi laver. Du finder vores seneste nyheder her, men du kan også klikke på knappen nedenfor og få det fulde overblik.