orange farve
  • Explore
  • Seneste nyheder

september 18, 2022

30 Cura kommuner har nu taget Fælles Stamkort i brug

Siden certificeringen af MedCom i foråret har 30 Columna Cura kommuner taget Fælles Stamkort i brug, og brugere af løsningen kan som de første i landet se patienters digitale stamoplysninger direkte via omsorgsjournalen.

I februar blev Systematics elektroniske omsorgsjournal Columna Cura, som det første leverandørsystem, certificeret af MedCom, så brugere af løsningen kunne tilgå patienters oplysninger i Sundhedsdatastyrelsens Fælles Stamkort. Siden da er det gået stærkt, og nu har 30 Columna Cura kommuner taget løsningen i brug. Senest var det Frederikshavn Kommune, der fik hænderne i Fælles Stamkort i midt august. Der udestår nu kun tre Cura-kommuner: Stevns Kommune, Rødovre Kommune og Aarhus Kommune. Hele den kommunale implementering kan følges på MedComs hjemmeside.

Fælles adgang til patienters stamdata

Fælles Stamkort indebærer digital deling af patienters stamoplysninger på tværs af sektorer, og det sikrer, at sundhedspersoner får nemmere og mere sikker adgang til oplysningerne. Samtidig giver løsningen patienter og deres pårørende mulighed for selv at indtaste og opdatere oplysninger, så der er vished om, at de rigtige oplysninger deles mellem de forskellige sundhedspersoner, som patienten møder i et behandlingsforløb. Oplysningerne er digitalt tilgængelige for sundhedspersoner i både kommuner, regioner og hos den praktiserende læge.

Fælles stamkort er en del af et større samarbejde mellem KL - Kommunernes Landsforening, Danske Regioner, Praktiserende Lægers Organisation, Sundhedsdatastyrelsen, Digitaliseringsstyrelsen og MedCom om at styrke det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. 

Udrulning af Fælles Stamkort

Praktiserende læger 

  • Medio 2023: Forventes at blive klar til deling af Fælles Stamkort

Regioner 

  • Marts 2023: Region Hovedstaden og Sjælland forventes at anvende Fælles Stamkort 
  • Januar 2023: Region Midtjylland forventes at anvende Fælles Stamkort   
  • Marts 2023: Region Nordjylland forventes at anvende Fælles Stamkort 
  • Ultimo 2023: Region Syddanmark forventes at anvende Fælles Stamkort

Seneste nyheder

Vi vil så gerne holde dig opdateret med, hvad vi laver. Du finder vores seneste nyheder her, men du kan også klikke på knappen nedenfor og få det fulde overblik.