Hvordan sikrer vi, at sundhedsvæsenet hænger sammen på tværs af sektorer?
Den danske sundhedssektor står over for et betydeligt pres i de kommende år på grund af:
- mangel på sundhedspersonale
- en voksende ældre befolkning med stigende plejebehov
- manglende digital gennemsigtighed, samarbejde og kommunikation mellem sektorer
- en omstrukturering af det danske sundhedsvæsen
Det betyder en øget risiko for fejl, spildtid og manglende koordinering på tværs af sektorer, særligt når borgere bevæger sig mellem forskellige sundhedsaktører.
Politikere og sundhedsfaglige ledelser skal derfor finde løsninger, der optimerer patientforløb og skaber sammenhæng i sundhedsvæsenet.
Det gælder blandt andet om at sikre digital sammenhæng, så relevant sundhedsdata kan deles på tværs af sektorer - til gavn for borgerne.
Med Columna Axon får fagpersoner overblik over en borgers aktuelle situation via elektroniske omsorgs- og patientjournaler, hvor informationen er skræddersyet til medarbejderens rolle.
De ser kun relevant og opdateret information fra de seneste dage, hvilket gør det nemt og hurtigt at få adgang til kritisk og relevant data. Dette er især vigtigt, når borgere er i overgang mellem sundhedsaktører.
Columna Axon muliggør deling af data på tværs af sektorer
Erfaring viser, at de mest effektive løsninger i sundhedsvæsenet er udviklet i samarbejde mellem offentlige og private aktører.
I den sammenhæng ønsker Systematic med Columna Axon at binde digital bro og skabe sammenhæng mellem sektorer og aktører i hele den danske sundhedssektor. Det betyder, at sektorer kan dele seneste sundhedsdata om samme borger med hinanden.
Forbinder eksisterende it-løsninger
I Danmark har vi siden 2013 delt sundhedsdata på tværs af sektorer via Sundhedsjournalen, og Sundhedsjournalen betragtes af mange som vores fælles, danske journal.
Columna Axon ændrer ikke på dette, men forbinder eksisterende IT-løsninger, som de elektroniske patient- (EPJ) og omsorgsjournaler (EOJ), og muliggør dermed deling af og samling af seneste og aktuelle sundhedsdata om borgere.
Viser seneste og aktuelle data
Columna Axon er dermed et supplement, der understøtter overgangene mellem sektorer og fremmer samarbejdet blandt sundhedsfaglige.
Med realtidsindsigt i en borgers behandling og pleje bliver indsatsen mere målrettet, da de forskellige sundhedsfaglige medarbejdere får et samlet og opdateret overblik over borgerens situation. Det kan eksempelvis inkludere den seneste behandlingsplan, blodprøvesvar, undersøgelser eller genoptræningsplan.