Gå til primært indhold Gå til footer indhold
Sygeplejersker snakker med borger

Columna Cura Tidlig Opsporing og Triage

Cura Tidlig Opsporing og Triage forebygger forværring og behov for indlæggelse

Columna Cura Tidlig Opsporing og Triage er et digitalt værktøj, der bruges til at opfange, dokumentere og videreformidle tidlige tegn på begyndende sygdom og funktionsnedsættelse til de rette fagpersoner.

Små ændringer i en borgers tilstand kan være tegn på begyndende sygdom og tab af funktionsevne. Disse ændringer kræver øget opmærksomhed og mulig handling, så forværring af borgerens tilstand kan forebygges.

Med Columna Cura Tidlig Opsporing og Triage kan social- og sundhedshjælpere samt -assistenter nemt registrere selv de mindste ændringer, de observerer hos borgeren direkte i Cura i stedet for i et separat system.

Værktøjet giver overblik og en struktureret plan for den udsatte borger:

  • Tegn på begyndende sygdom og mistrivsel registreres direkte i Cura
  • Medarbejderen støttes i at reflektere over borgerens tilstand med relevante spørgsmål i forbindelse med registreringer
  • Alle observationer og registreringer vedrørende Tidlig Opsporing er fuldt integreret i Cura, og dokumentationen er samlet ét sted

En samlet dokumentation sikrer et godt overblik over borgerens tilstand og sammenhængende arbejdsgange for medarbejderen.

  • Kvalificeret dokumentation

    Registreringsord og refleksionspunkter støtter medarbejderen i en forbedret vurderingspraksis og dokumentation af tidlige tegn på sygdom eller ændringer.

  • Business Deal Handshake Circle Streamline Icon: https://streamlinehq.com
    Bedre tværfaglighed

    Medarbejderens faglige dokumentation styrkes, og det sikrer høj kvalitet i det faglige beslutningsgrundlag og tværfagligt samarbejde omkring udsatte borgere.

  • Multiple Neutral 1 Streamline Icon: https://streamlinehq.com
    Fælles udgangspunkt og fokus

    Synlighed og overblik over de udsatte borgere skaber et fælles udgangspunkt og en fælles plan, som understøtter effektiv prioritering af indsatser.

Forebyg indlæggelser med øget fokus på tidlige tegn på begyndende sygdom og funktionsnedsættelse  

Ifølge Danske Regioner viser statistik over indlæggelser på nationalt plan, at flere indlæggelser og genindlæggelser kunne være undgået med en mere intensiv indsats i kommunen omkring udsatte borgere.

Dette kræver en konstant opmærksomhed på borgerens funktionsevne og bedre betingelser for at dokumentere og videreformidle udviklingen til relevante fagpersoner. Columna Cura Tidlig Opsporing og Triage er udviklet for at understøtte denne opgave.

Værktøjet gør det nemt for medarbejderen at registrere de små tegn på begyndende sygdom, mistrivsel eller faldende funktionsniveau hos borgeren. Registreringen indgår i borgerens samlede dokumentation og skaber øget opmærksomhed på de mest udsatte borgere. Registreringerne videreformidles som opgaver til relevante fagpersoner, som kan vurdere, hvilke tiltag der skal iværksættes hos borgeren.

Ved registrering af Tidlig Opsporing i Cura hjælper værktøjet medarbejderen med at reflektere over observationerne. Dette understøtter den daglige læring og faglige udvikling, og samtidig kvalificeres medarbejderens observationer og dokumentation af borgerens tilstand. Ydermere danner det samtidig grundlaget for et godt tværfagligt samarbejde og sikrer, at relevante handlinger omkring borgeren iværksættes rettidigt.

Ensartet vurdering med regelsæt tilpasset den enkelte kommune

Med Columna Cura Tidlig Opsporing og Triage kan medarbejderen oprette triage, synliggøre borgerens behov med en farvemarkering og udarbejde en triageplan for den udsatte borger.

Hver kommune kan selv bestemme og justere, hvordan registreringsord, refleksionsspørgsmål, tilknytninger til FSIII-tilstande og regler for oprettelse af opgaver skal formuleres. På den måde kan Tidlig Opsporings-værktøjet tilpasses specifikke behov og fokuspunkter.

På baggrund af det opsatte regelsæt skal brugerne, der registrerer ændringer hos borgeren, ikke på egen hånd tage stilling til, om der skal handles på ændringerne i form af en opgave. De skal heller ikke vurdere, hvem der skal handle på ændringerne. Regelsættet afgør nemlig både, om der skal laves en opgave, og til hvilken faggruppe eller organisation en eventuel opgave skal oprettes.

Vil I vide mere om Cura Tidlig Opsporing og Triage?

Ræk ud til Rikke Terp, Implementeringskonsulent i Systematic. Rikke har en baggrund som sygeplejerske og har været ansat som hjemmesygeplejerske i Aarhus Kommune. Hun er klar til at tage en snak med jer.

 

Mail: rikke.terp@systematic.com 

 

 

Seneste nyheder

Vi vil så gerne holde dig opdateret med, hvad vi laver. Du finder vores seneste nyheder her, men du kan også klikke på knappen nedenfor og få det fulde overblik.