Sådan bringer vi AI ind i Cura

Vi har valgt tre grundlæggende værktøjer som byggeklodser i vores AI-roadmap:

Tale til tekst og strukturering er allerede under udvikling. Resume kommer senere, fordi vi først vil have erfaring med AI i drift i Cura, før vi går videre.

Vores første AI-funktionalitet: Besøgsplanen

Den første konkrete AI-funktionalitet i Cura bliver besøgsplanen. Det er bevidst valgt som et afgrænset område, hvor vi kan starte småt, lære meget og bygge fundamentet for det, der kommer bagefter.

Sådan vil det fungere i praksis:

• Medarbejderen taler sin besøgsplan ind i Cura.

• AI lytter med, renser teksten for støj og fyldord og strukturerer den efter besøgsplanens felter.

• Medarbejderen ser teksten, retter til, hvis noget mangler eller skal omformuleres – og godkender.

Det er det, vi kalder human in the loop. Medarbejderen har altid det sidste ord, fordi det stadig er en fagperson, der står bag dokumentationen.

Efter sommeren 2026 igangsætter vi et pilotprojekt med besøgsplanen sammen med Aarhus Kommune, som er vores udviklingspartner på funktionaliteten.

Vi udvikler sammen med kommunerne

At arbejde i partnerskaber med kunderne er en af grundsøjlerne her i Systematic. Og partnerskabet var også essentielt, da vi gjorde de første erfaringer med AI i kommunalt regi i form af TALT-projektet.

Her var vi den udviklende part i et toårigt innovationssamarbejde med København, Aalborg og Aarhus Kommune om at afprøve tale¬genkendelse og tekstklassifikation som støtte til dokumentationen i ældreplejen. I projektets sidste fase var 11 kommuner med til at afprøve tidlige prototyper.

Resultaterne pegede i en tydelig retning:

• 68 % af de deltagende hjemmesygeplejersker ville bruge AI i den nuværende form til at understøtte den sygeplejefaglige udredning, hvis løsningen var driftsklar.*

• 100 % ville bruge AI til at opsummere journaler forud for et besøg hos en ukendt borger.*

• Estimaterne for tidsbesparelse pr. samtale lander mellem 5 og 15 minutter – tid, der kan flyttes tilbage til mødet med borgeren.**

Tallene fortæller os, at retningen er rigtig. Brugerne vil gerne bruge AI i ældreplejen, da det hjælper dem i deres arbejde. Men én af de vigtigste erfaringer fra TALT handler ikke om tal – den handler om tilgangen:

Det er kommunerne, der ved, hvordan arbejdsgangene i virkeligheden ser ud. Det er medarbejderne, der mærker, om et AI-forslag rammer plet eller skyder ved siden af. Uden den viden kan vi ikke bygge værktøjer, der gør en forskel.

Det betyder også, at vi arbejder på en lidt anden måde, end vi plejer. Med almindelig software kan vi sige ja eller nej til, om et krav er opfyldt. Med AI er det ikke så enkelt: To forskellige svar kan begge være rigtige afhængigt af konteksten. Derfor har vi brug for kommunernes faglige vurdering til at definere, hvad god kvalitet er.

Vejen frem

Det første skridt er besøgsplanen, og piloten med Aarhus Kommune kommer til at give os den viden, der skal til for at tage de næste. Hvad virker? Hvor lander kvaliteten? Hvilke andre steder i Cura giver det mest værdi at sætte AI-værktøjerne i spil?

De spørgsmål kan vi kun svare på sammen med kommunerne.

Kommuner, der kan se sig selv som pilotpartnere – store eller små – er meget velkomne til at kontakte deres Service Manager her i Systematic. Vi har brug for bredden, så de værktøjer, vi bygger, kommer til at virke i forskellige hverdage.

Vi har allerede gjort os gode erfaringer med TALT – og brugerne ligeså – og nu ser vi frem til at udvikle yderligere AI-muligheder til Cura i et stærkt fællesskab med kunderne.

___

*Fremfærd Sundhed & Ældre, ”AI i ældreplejen – Vidensprojekt om brugen af kunstig intelligens til styrket dokumentation”, oktober 2025

**Tal fra TALT-prototypeafprøvninger, marts 2026. Tidsestimater fra TALT-projektets evalueringsskemaer, ”Use cases og afprøvning”, Use case 1 (sygeplejefaglig udredning).