Sådan hjælper digital løsning portører med at få patienter hurtigere fra A til B
Portører og sygeplejersker på Queen Elizabeth University Hospital har brugt Systematics Columna Flow Task Management siden december 2022. Resultaterne er mærkbare: Servicepersonalet kan nu tage opgaver direkte fra mobilen og uden at rapportere til en supervisor. En digital opgaveløsning løser konkrete overbelægningsudfordringer på hospitalet ved at få patienter hurtigere fra A til B.
Før i tiden havde servicepersonalet på Queen Elizabeth University Hospital begrænset kontrol og overblik over deres daglige arbejdsopgaver. En supervisor uddelte manuelt opgaver og overvågede, hvordan de blev løst. Servicepersonalet var nødt til at henvende sig til deres supervisor hver gang, de var klar til at tage en ny opgave. Det var både tidskrævende for supervisorer og servidepersonalet.
For at løsne de udfordringer valgte hospitalet at implementere Columna Flow Task Management - en løsning udviklet til at understøtte og optimere håndtering af serviceopgaver. Opgavesystemet giver servicepersonalet større autonomi og en stærkere følelse af kontrol over egne opgaver.
Columna Flow Task Management fungerer som en app til telefonen med et intuitivt interface, hvor servicepersonalet kan opdatere status på opgaver med et enkelt klik. På Queen Elizabeth University Hospital sikrer løsningen effektiv uddelegering af opgaver, et bedre patient flow og kortere ventetider.
- Det vigtigste for os er, at patienterne kommer hurtigt og sikkert fra A til B. Med Task Management kan vi sikre patienten den bedste behandling og i rette tid, fortæller Jamie Coleman, portørleder på Queen Elizabeth University Hospital.
Sygeplejersker oplever også, at opgaver, der handler om patientflytning foregår langt hurtigere end før de fik implementeret Columna Flow Task Management på hospitalet:
Implementering af Columna Flow Task Management på hospitalet har fjernet det ekstra led mellem servicepersonalet og deres opgaver ved at give portørerne muligheden for selv at tage opgaver fra en prioriteret liste på deres telefoner. Det giver personalet mere kontrol og en større frihed til at præge deres arbejdsliv.
Ydermere frigiver det mere tid blandt supervisorerne, der nu kan fokusere på andre dele af deres arbejde som for eksempel personaletræning.
- I det gamle system havde vi fire medarbejdere til at styre computerne. Nu har vi kun brug for én. Så det har frigivet hele tre supervisorer, som nu kan udføre andre vigtige opgaver som træning og udvikling af kompetencer, fortæller Rory McGregor, Facilities Duty Supervisor på hospitalet.
Columna Flow giver mulighed for at udnytte data til at træffe bedre beslutninger. På Queen Elizabeth University Hospital kan portørledere trække ledelsesrapporter ud af systemet for at få indblik i performance og identificere forbedringspotentiale. De har blandt andet anvendt rapporterne til at omorganisere og restrukturere servicepersonalet, hvilket har ført til hurtigere opgavehåndtering.
Columna Flow Task Management giver et større overblik over opgavehåndtering for pleje- og servicepersonale på førende, digitale hospitaler. Løsningen gør det muligt for personale selv at se og opdatere informationer om opgaver, når de er på farten.
Personalet kan se opgavestatus og ansvarsområder i realtid på koordinatorskærme, så afdelingsledere og supervisorer altid kan følge den aktuelle situation og udvikling på hospitalet. Et bedre overblik sikrer ikke kun bedre planlægning, det minimerer også antallet af forstyrrelser, forsinkelser og kommunikationsfejl.
Hospitalet har anvendt Systematics Columna Flow Task Management til håndtering af serviceopgaver siden december 2022. Systemet giver servicepersonale mulighed for at modtage, acceptere og udføre opgaver på deres mobile enheder, hvilket reducerer papirarbejde og forbedrer effektivitet.
Systemet giver data i realtid og analyse af personalets performance, arbejdsbyrde og tilgængelighed, hvilket sikrer bedre planlægning og koordinering.
Ved at anvende Systematics Columna Flow Task Management har hospitalet forbedret kvaliteten og sikkerheden i patienthåndtering og dermed reduceret ventetid og omkostninger samt øget personalets tilfredshed med deres arbejde.
Vil du se hvordan Columna Flow Task Management fungerer? Vi tilbyder et skræddersyet pilot-setup, der giver mulighed for at teste vores løsning i jeres rammer. Med piloten får I indblik i de mange funktionaliteter og features, som løsningen tilbyder.
Erfaringer fra pilottests på digitale hospitaler verden over viser stor effekt efter få dages brug.