Systematic logo

november 23, 2022

Efterforskning af Systematics eksport er afsluttet

Statsadvokaten har besluttet at standse efterforskningen af Systematics eksport, da der ikke er fundet grundlag for at rejse en sag eller formode, at der er begået noget strafbart.

”Vi har været transparente og afgivet korrekte oplysninger til myndighederne og derigennem sikret os de relevante tilladelser, vores eksport kræver. Vi har hverken brudt eller omgået loven, og det er positivt, at statsadvokatens afgørelse er i tråd med vores opfattelse,” siger Systematics CEO Michael Holm.

Statsadvokatens beslutning er truffet, efter Østjyllands Politi gennem flere måneder har efterforsket forholdene omkring Systematic A/S’s eksport til sit engelske datterselskab.

Sagen opstod i efteråret 2021, da DanWatch og TV2 bragte artikler, hvor Systematic blev kritiseret for – via sit engelske datterselskab – at omgå danske restriktioner for eksport af forsvarsteknologi til De Forenede Arabiske Emirater. På baggrund af kritikken blev politiet bedt om at undersøge Systematics eksport nærmere.

”Vi er glade for, at der nu er sat punktum i sagen,” siger Michael Holm og sender en tak til alle, som har bakket op om virksomheden, mens sagen har stået på.

Læs mere om baggrunden for sagen her 

Seneste nyheder

Vi vil så gerne holde dig opdateret med, hvad vi laver. Du finder alle vores seneste nyheder her.