Gå til primært indhold Gå til footer indhold
Gruppe af repræsentanter fra Systematic og forsvaret, herunder militærpersonale, ved underskrivelsen af Land 4140-kontrakten, med produktbannere i baggrunden.

Australien vælger Systematics forsvarssoftware

Systematics SitaWare Headquarters er blevet valgt til første del af den australske hærs nye battle management system.

Den 19. juni 2026 underskrev det australske forsvarsministerium en kontrakt med Systematic om at levere den første del af landets nye battle management system (BMS). Kontrakten er en del af det ambitiøse LAND 4140-program, der skal sikre løbende modernisering af hærens kommando-, kontrol-, kommunikations- og it-kapaciteter. Med aftalen bliver Systematics forsvarsløsning, SitaWare Headquarters, nu rullet ud til den australske hær, hvor systemet skal understøtte hærens kommando-kontrol-behov (BMS Critical C2).

Samarbejdet begyndte i 2021, da den australske hær gik i gang med at teste SitaWare Headquarters. Systemet blev taget i brug under øvelsen Talisman Sabre - Australiens største militærøvelse - og har siden understøttet en lang række af hærens aktiviteter og internationale træningsøvelser.

"Den australske hær havde brug for et sikkert system, der havde bevist sit værd i praksis. Efter fem år med konsekvent stærke resultater Efter fem års brug med konsekvent stærke resultater har systemet bidraget til hærens løbende overvejelser om sin fremtidige battle management-kapacitet," siger Nikolaj Bramsen, CEO i Systematic.

Erin Stonestreet, Assistant Secretary, Land Command, Control, Communications and Computer Systems (LC4S), Australian Department of Defence, og Andrew Graham, Group Senior Vice President, Systematic Defence, ved underskrivelsen af kontrakten om første del af hærens nye battle management-system under LAND 4140.
Erin Stonestreet, Assistant Secretary, Land Command, Control, Communications and Computer Systems (LC4S), Australian Department of Defence, og Andrew Graham, Group Senior Vice President, Systematic Defence, ved underskrivelsen af kontrakten om første del af hærens nye battle management-system under LAND 4140.

SitaWare Headquarters bruges i dag af mere end 50 lande verden over - heriblandt alle lande i Five Eyes-alliancen. I 2024 valgte NATO SitaWare Headquarters som den fælles standard for alliancens landoperationer, hvilket har styrket samarbejdet yderligere mellem de allierede.

Med Systematic som samarbejdspartner kan de australske styrker operere sammen med deres vigtigste allierede - samtidig med at de bevarer fuld kontrol over egne data.

Voksende efterspørgsel på koalitionsklar software

Det australske forsvar investerer massivt i moderne kommando- og kontrolkapaciteter, i takt med at landet gør sig klar til at operere mere effektivt i fælles og internationale missioner.

For at imødekomme den voksende efterspørgsel har Systematic løbende udvidet sin tilstedeværelse i Australien og har i dag 35 medarbejdere, der leverer lokal support og projektledelse i landet.

"Hæren har brug for et forsvarssystem, de kan stole på og hurtigt tilpasse i takt med at kravene til kapaciteten ændrer sig. Den australske hær ved, at koalitionsoperationer er selve fundamentet for moderne krigsførelse - særligt i en stadig mere usikker sikkerhedspolitisk situation. Det er afgørende at kunne kæmpe under de vilkår," siger Mark Gainsford, Vice President for Business Development i Systematic Australia.

Nye muligheder i hele regionen

"Vi har været igennem en fuld statslig godkendelsesproces, og systemet er nu klar til at blive brugt bredere og integreret på tværs af både hærens og de fælles operationsmiljøer. Vi leverer softwaren, men det er forsvaret, der ejer den - og de ejer også dataene i den," siger Gainsford.

De samme behov, der lå bag den australske hærs beslutning, ses i stigende grad i resten af regionen. Det skaber nye muligheder for koalitionsklare løsninger, hvor landene selv har kontrol over deres kommando- og kontrolkapaciteter.

Om Systematic

Systematic udvikler software, der hjælper forsvar, politi, hospitaler og andre sektorer med at håndtere komplekse udfordringer og træffe kritiske beslutninger. Systematic er privatejet og blev grundlagt i Danmark i 1985. I dag har virksomheden 1200+ medarbejdere, 18 globale kontorer og kunder i 50+ lande.

Om SitaWare

Systematics C4ISR*-løsning, SitaWare er et kommando-kontrolsystem, som leverer et detaljeret overbliksbillede over styrker, infrastruktur, terræn og bygninger i et givent område, og gør det muligt at dele informationer, planlægge, koordinere og kommunikere effektivt mellem militære enheder og værn.

SitaWare kan anvendes på land, til søs, i luften, i rummet og i cyberspace. SitaWare-suiten bruges af mere end 50 lande, herunder Five Eyes-nationerne og en række NATO-allierede. Systemet anvendes til opgaver, der spænder fra kampoperationer og fredsbevarelse til humanitær bistand og katastrofeindsats.

* C4ISR: Command, Control, Communications, Computers, Intelligence, Surveillance and Reconnaissance.

Corporate nyheder