Gå til primært indhold Gå til footer indhold
Statsminister Mette Frederiksen bliver introduceret til Systematics SitaWare-software

Statsministeren hos Systematic: ”Godt vi har jer”

Statsminister Mette Frederiksen og Aarhus’ borgmester Jacob Bundsgaard lagde vejen forbi Systematic i Aarhus for at se nærmere på det kommando-kontrol-system, som flere og flere NATO-lande anvender.

Ved dagens besøg hos Systematic fik statsminister Mette Frederiksen og Aarhus’ borgmester Jacob Bundsgaard et indblik i, hvordan de større NATO-lande bruger virksomhedens SitaWare-system til at samarbejde, kommandere hære og dele information på kamppladsen.

Efter besøget talte statsministeren til virksomhedens 750 ansatte i Danmark om den globale sikkerhedssituation og behovet for fortsat støtte til Ukraine og styrkelse af det danske forsvar.

"Vi står på kanten af en ny æra, hvor vi skal ruste os, og vi har travlt. Vi skal styrke vores nationale forsvar og være aktivt til stede på NATO's østlige flanke. Danmark har en særlig forpligtelse, hvad angår Arktis, Østersøen og Balkan. Der sker meget inden for kunstig intelligens, kvantefysik og space. Samtidig er misinformation, falske nyheder og påvirkningskampagner på fremmarch. Og når man ser på alt dette – så er det godt at have jer,” sagde hun til medarbejderne i den fyldte kantine.

Statminister Mette Frederiksen taler til Systematics ansatte i Aarhus

”I har vist, at I hurtigt kan skalere op, og at I er i stand til at støtte og samarbejde med de store NATO-lande. Det er vigtigt, at vi har danske virksomheder, der kan tilpasse deres produkter hurtigt og effektivt, så de passer til den verden, vi agerer i. Det gør mig håbefuld og stolt, så tusind tak for jeres store indsats på forsvarsområdet," sagde Mette Frederiksen.

Statminister Mette Frederiksen og borgmesteren i Aarhus Jacob Bundsgaard hilser på Systematics ansatte

Efter mødet hilste Mette Frederiksen på flere medarbejdere og spurgte ind til deres arbejdsområder.

Statsminister Mette Frederiksen taler til Systematic ansatte i Aarhus

Corporate nyheder