orange farve
  • Explore
  • Seneste nyheder

april 5, 2022

Frederikshavn Kommune får nyt it-system til social- og ældreområdet 

Frederikshavn Kommune har taget hul på deres nye brugervenlige it-system Columna Cura, der skal sikre effektiv dokumentation for medarbejderne og mere tid til borgerne.

For nogle uger siden gik Frederikshavn Kommune live med Systematics elektroniske borgerjournal Columna Cura. Løsningen skal sikre høj kvalitet i samarbejdet omkring borgeren og understøtte dokumentations- og koordineringsopgaver for sundhedspersonale i hjemmeplejen, på bosteder, og plejehjem i Frederikshavn Kommune. Samtidig skal den nye løsning frigøre mere tid til borgeren.

"Med Columna Cura får kommunerne en samlet løsning, som gør arbejdet enklere for medarbejdere i social- og sundhedssektoren. Løsningen fungerer på både computer og tablet, så medarbejderne kan tage den med rundt, når de besøger borgerne. Systemet giver adgang til præcis de oplysninger, medarbejderne har brug for og understøtter dem i deres hverdag, så fokus kan være på de ældre, handicappede eller misbrugsplagede borgere, der har brug for hjælp," fortæller Anders Kerzel, Account Director i Healthcare hos Systematic.

Det nye digitale journalsystem skal understøtte hjemmehjælpere, SOSU-assistenter, hjemmesygeplejersker og socialarbejdere i deres daglige arbejde med borgerne. Systematic har i tæt samarbejde med Frederikshavn Kommune stået for implementeringen af systemet, og kommunens medarbejdere har modtaget undervisning i brugen af systemet.

Columna Cura er en elektronisk borgerjournal, der kombinerer brugervenlighed og beslutningsstøtte i én it-løsning. Columna Cura giver medarbejderne et overskueligt og opdateret overblik over deres opgaver og over de borgere, de er i kontakt med. Cura gør en kompleks hverdag mere håndterbar og frigør samtidig tid foran skærmen, der i stedet kan bruges sammen med borgeren.

Faktaboks

  • Frederikshavn Kommune er en del af Region Nord
  • Kommunen dækker godt 60.000 borgere.
  • Frederikshavn Kommune opstod med kommunalreformen i 2007, hvor Skagen, Frederikshavn og Sæby Kommune blev lagt sammen.

Seneste nyheder

Vi vil så gerne holde dig opdateret med, hvad vi laver. Du finder vores seneste nyheder her, men du kan også klikke på knappen nedenfor og få det fulde overblik.