Fremtidens sundhedsvæsen: Syv eksempler på, hvordan smarte hospitaler ændrer spillet

For at understøtte digitaliseringen tyer moderne hospitaler oftere og oftere til ’smarte’ løsninger for at gøre hospitalsdriften mere effektiv og behandlingen mere tilgængelig. Men hvad er det præcis, der gør et hospital ’smart’? I denne blog udforsker vi de funktioner, der udgør et ’smart hospital’, og undersøger de egenskaber, der er nødvendige for at få en medicinsk facilitet til virkelig at skille sig ud.

Der er mange fordele ved et smart hospital. Vi diskuterer her syv af de vigtigste:

1. Telemedicin og virtuel behandling 
2. Bærebare teknologier 
3. Automatisering af hospitalarbejdsgange med IoT
4. Digitalisering med drivkraft for bedre patientsikkerhed 
5. Bedre digital kommunikation
6. Forudsigelige analyser med AI 
7. En mere bæredygtig fremtid 

Dyk ned i de enkelte fordele og udforsk hvordan de bidrager til rejsen om at blive et smart hospital. 

Telemedicin

Telemedicin er brugen af teknologi, f.eks. videoopkald og digitalt målingsudstyr, til at yde medicinsk behandling og konsultation fra distancen. Smarte hospitaler anvender telemedicin til at give patienterne adgang til specialister og til foretage målinger af patienters helbred online. Det forbedrer adgangen til behandling, især i landdistrikter eller i områder med færre behandlingsmuligheder. Det kan også reducere patienters behov for at møde fysisk op til en konsultation, hvilket kan være en udfordring for folk uden adgang til gode transportmuligheder.

Telemedicin letter også kommunikationen og koordineringen mellem sundhedspersonalet og fremmer problemfri overleveringer, så risikoen for fejl minimeres. Smarte hospitaler, der anvender telemedicin, er derved bedre rustet til at tilbyde patienter højere kvalitet igennem hele plejeforløbet. Samtidig reducerer telemedicin behovet for genindlæggelser på hospitaler og forbedrer behandlingen af kroniske lidelser. Teknologien kan endda bidrage til at reducere spredningen af smitsomme sygdomme og skabe bedre, mere sammenhængende behandling af patienter med kroniske lidelser.

Telekirurgi

En anden form for telemedicin og virtuel pleje, som er meget nyere, er telekirurgi. Telekirurgi, også kendt som fjernkirurgi eller robotkirurgi, er et kirurgisk indgreb, der udføres af en kirurg, som ikke fysisk er det samme sted som patienten. I stedet betjener kirurgen de kirurgiske instrumenter via et robotsystem, der styres af en computer. Denne teknologi har revolutioneret kirurgien ved at give kirurger mulighed for at udføre minimalt invasive indgreb på patienter, der befinder sig i andre dele af verden.

Brugen af robotsystemer kan også forbedre kvaliteten af den kirurgiske behandling ved at give kirurgerne større præcision og nøjagtighed end traditionelle kirurgiske instrumenter. Det mindsker risikoen for komplikationer og forbedrer patienternes resultater. Telekirurgi kan desuden give kirurger feedback i realtid, så de kan justere deres teknikker og forbedre deres præstationer.

Generelt anses telemedicin for at være fremtiden for sundhedsvæsenet, da teknologien forbedrer behandlingens kvalitet og øger effektiviteten i sundhedssystemet.

Wearables og patientovervågning

Teknologier, der kan bæres på patientens krop, såsom smart watches, fitness-trackere og smart tøj, bliver stadig vigtigere i forbindelse med smarte hospitaler. Kategorien af enheder er typisk kendt som ’wearables’. Disse enheder kan bruges til at indsamle en række sundhedsrelaterede data, herunder hjertefrekvens, søvnmønstre og aktivitetsniveauer, som derefter kan analyseres for at forbedre behandlingen af den enkelte patient.

En af de vigtigste anvendelser af ’wearables’ på hospitaler er smart patientovervågning. Smart patientovervågning består af ’wearables’, der kan bruges til at overvåge vitale tegn og andre sundhedsrelaterede data i realtid, så sundhedspersonalet kan opdage ændringer i en patients tilstand, før de bliver kritiske. Det kan være særligt nyttigt for patienter med kroniske sygdomme, f.eks. hjertesygdomme eller diabetes, som kræver regelmæssig overvågning.

Rehabilitering og patientinddragelse

En anden vigtig anvendelse af ’wearables’ er inden for rehabilitering. Her kan teknologien bruges til at følge patientens fremskridt under fysioterapi, så sundhedspersonalet kan justere behandlingsplanerne efter behov. Dette giver bedre resultater og hurtigere behandling.

’Wearables’ kan også bruges til at forbedre patientens engagement og viden. Ved at give patienterne feedback i realtid om deres helbred og velvære kan teknologien sætte dem i stand til at træffe mere velinformerede beslutninger om deres behandling.

Generelt spiller ’wearables’ en stadig vigtigere rolle på smarte hospitaler, da de kan bruges til fjernovervågning, rehabilitering og patientinddragelse, som tilsammen kan give bedre patientoplevelser og sundhedsresultater.

Man kan automatisere arbejdsgange på hospitaler ved hjælp af IoT, også kendt som Internet of Things. Det består af en række fysiske enheder, køretøjer, bygninger og andre genstande, som alle er udstyret med elektronik, software, sensorer og forbindelsesteknologi, der gør det muligt for dem at udveksle data og kommunikere med hinanden. På intelligente hospitaler kan IoT anvendes til at automatisere forskellige medicinske opgaver, hvilket kan forbedre effektiviteten og kvaliteten af sundhedsydelserne.

Hospitalerne kan anvende IoT på mange måder, og en af de vigtigste er at overvåge medicinsk udstyr. Udstyr, som eksempelvis blodsukkermålere og hjertemonitorer, kan nu blive IoT-aktiveret, så det er muligt at indsamle og sende data i realtid. Det betyder, at sundhedspersonale kan opdage ændringer i en patients tilstand på et tidligt tidspunkt og hurtigt iværksætte en mere præcis diagnose og behandling.

Automatisere overvågning og sporing

IoT kan også bruges til at automatisere overvågningen af vitale tegn, såsom blodtryk, hjertefrekvens og iltmætning, for patienter på intensivafdelinger. Således kan sundhedspersonalet registrere ændringer i patientens tilstand tidligt og sikre, at behandlingen kan iværksættes hurtigt og mere præcist.
Endelig kan IoT hjælpe med at forvalte udstyr og ressourcer på hospitaler. IoT-aktiverede enheder kan spore placering, brug og vedligeholdelse af medicinsk udstyr, hvilket hjælper med at optimere brugen og reducere omkostningerne.

Alt i alt har IoT et enormt potentiale til at automatisere en række medicinske opgaver på hospitaler. Det kan føre til øget effektivitet og kvalitet af sundhedsydelserne, og samtidig reducere omkostningerne.

Teknologiens fremskridt har også åbnet op for mulighederne for at skabe mere trygge og sikre hospitaler. Smart teknologi anvendes nu på mange forskellige områder af hospitalsplejen, lige fra patientsporing til automatiseret medicindispensering. Det giver højere patientsikkerhed og skaber en mere effektiv og smidig plejeoplevelse.

Patientsporingssystermer og medicindispenseringsmaskiner

En af de mange måder, hvor smarte hospitaler forbedrer sikkerheden, er ved hjælp af patientsporingssystemer. Ved at holde styr på patienternes placering kan hospitalets personale hurtigt reagere i tilfælde af en nødsituation og forebygge, at patienterne forsvinder eller vandrer væk.
En anden måde, hvor smart teknologi kan øge sikkerheden på hospitalerne, er gennem automatiske medicindispenseringsmaskiner. Ved at sikre, at medicinen udleveres korrekt og til tiden, kan disse maskiner bidrage til at undgå farlige bivirkninger og minimere menneskelige fejl.

Smarte systemer

Smart teknologi har revolutioneret hospitalsplejen og forbedret folkesundheden. Tidligere var hospitaler afhængige af manuelle processer og papirjournaler, hvilket førte til fejl og ineffektivitet i plejen. Men nu udnytter smarte hospitaler de seneste teknologier såsom elektroniske patientjournaler (EPJ), computerstyret indtastning af lægeordrer (CPOE) og andre sundhedsinformationsteknologier (HIT) til at automatisere og standardisere plejeprocesserne. Dette skaber en mere sikker, koordineret og effektiv pleje.

Der er mange andre smarte teknologier, der anvendes på hospitaler for at gøre dem mere trygge og sikre. For eksempel automatiserede hånddesinfektionsdispensere og sengekantmonitorer, der holder øje med patienternes vitale tegn. Fremtiden er lys, og vi kan forvente, at flere hospitaler vil tage disse smarte teknologier i brug og for fortsat at højne patientsikkerheden.

Smarte hospitaler oplever en revolutioneret kommunikation på flere niveauer. For det første har de skruet op for kommunikationen med teknologiske investeringer, som gør det muligt at holde kontakten med både personale og patienter på en effektiv måde. For det andet har de taget kampen op mod kaos ved at udarbejde klare protokoller for, hvordan information deles mellem forskellige afdelinger og mellem personale og patienter. Det betyder, at alle er på bølgelængde, og at vigtig information ikke forsvinder i mængden.

Åben kommunikation

For det tredje har smarte hospitaler fremmet en åben kommunikation mellem alle medlemmer af teamet, herunder læger, sygeplejersker og hjælpepersonale. Det sikrer, at alle er opdaterede og kan bidrage, når det er nødvendigt. Endelig har mange smarte hospitaler implementeret realtids-feedbacksystemer, så problemer kan løses hurtigt og effektivt. Dette skaber et mere lydhørt og effektivt hospitalsmiljø.

Smarte hospitaler er på vej frem i takt med, at sundhedssektoren søger efter måder at forbedre forskning og udvikling på. Ved at udnytte big data, kunstig intelligens (AI) og Internet of Things (IoT) kan smarte hospitaler indsamle og analysere store mængder patientdata. Disse data kan derefter bruges til at forbedre patientplejen, udvikle nye behandlinger og terapier og fremme den medicinske forskning.

AI

Ud over at indsamle data anvender smarte hospitaler AI til at hjælpe læger og sygeplejersker med at træffe bedre beslutninger. AI-drevne applikationer kan hjælpe lægerne med at diagnosticere sygdomme, vælge det bedste behandlingsforløb og forudsige patienternes resultater. AI kan også bruges til at forbedre effektiviteten af hospitalsdriften, for eksempel ved at reducere ventetiden og forbedre patientflowet.

IoT

IoT er en anden vigtig komponent i intelligente hospitaler. Ved at forbinde enheder og systemer kan IoT hjælpe hospitaler med at indsamle og dele data mere effektivt. IoT kan også bruges til at automatisere opgaver og processer, som for eksempel bestilling af forsyninger og planlægning af aftaler.

Ved at udnytte big data, AI og IoT kan intelligente hospitaler forbedre patientplejen, udvikle nye behandlings- og terapimuligheder samt fremme den medicinske forskning. Disse teknologier forandrer sundhedssektoren og gør det muligt for hospitaler at yde bedre pleje til deres patienter.

Smarte hospitaler tager ansvar for miljøet ved at bruge teknologi og data til at blive mere bæredygtige. Det betyder, at de sparer penge og ressourcer samtidig med, at de mindsker deres miljøaftryk. Teknologi spiller en stor rolle i at opnå denne bæredygtighed. Ved at bruge sensorer og data kan hospitaler optimere deres energiforbrug og udnytte vedvarende energikilder som solpaneler.

Vandstyringssystemer

De har også intelligente vandstyringssystemer, som hjælper med at reducere vandspildet. Også affald er også en vigtig faktor i dette. Smarte hospitaler bruger data til at spore og håndtere deres affald, så de kan reducere mængden af affald, de producerer. Det er en smart måde at spare ressourcer og reducerer miljøbelastningen ved bortskaffelse af affaldet.

For nylig offentliggjorde det amerikanske magasin Newsweek og Statista en liste over de smarteste hospitaler i verden. Listen rangerer de førende 300 hospitaler fra 28 forskellige lande, der anvender kunstig intelligens, robotteknologi, telemedicin, virtual reality og datadrevet informationsdeling. Blandt de 25 bedste sygehuse finder vi tre skandinaviske sygehuse: Karolinska Universitetshospitalet, Aarhus Universitetshospital og Aalborg Universitetshospital. Sammen med 5 andre hospitaler på listen bruger de alle Systematic's software til deres daglige drift og planlægning.

Udforsk, hvordan Aarhus Universitetshospital nåede til tops på listen over "World's Best Smart Hospitals 2023"